Facebook Youtube Instagram
29.08.2022

Turister bruger deres kostbare ferietid på frivilligt arbejde

Christian Thomsen

cht@destinationfyn.dk

Thomas og hans kone Stephanie fra München har været på fiskeferie på Fyn de sidste 8 år. De bliver tiltrukket af de fynske kyster og de mange fiske-oplevelser der er forbundet havørred fiskeriet, der er noget anderledes end det fiskeri de dyrker i München som hovedsaligt er ørredfiskeri i elve og bjergsøer. Dog, selvom de har kørt over 12 timer til Sydfyn for at fiske, så har de utroligt nok efterspurgt at deltage i det frivillige arbejde, som de har set at Havørred Fyn arbejder med. Dette skulle de naturligvis have muligheden for, da deres holdning helt enkelt var:

vi føler, vi bør give noget tilbage til det sted, hvor vi i mange år har tilbragt vores ferie. Vi har stor glæde af naturen, og for os er det vigtigt at bidrage, og så har vi mulighed for at gøre det i vores ferie” – Thomas Christoph

Thomas understreger ligeledes, at for ham gør det fiskeoplevelsen meget bedre, når man ved at man har gjort noget godt for naturen og ørrederne på forhånd. Altså, karma kommer ofte tilbage, og at ”sådan et lille meningsfuldt bidrag i ferien, det bør alle kunne yde” siger Thomas.

Derfor tog Thomas og hans kone Stephanie med ud og hjalp til i et vandløb på sydvest Fyn fredag d. 26 August. Her skulle der løsnes gydegrus, så havørrederne har lettere ved at grave deres æg ned, når de kommer op og gyder i efteråret. Det er et meget praktisk og manuelt stykke arbejde, som går ud på at løsne sten og grus med en grev og rive, så sand og sediment kan blive skyllet væk af strømmen. Det er én, af de mange forskellige vandløbsrestaurerings opgaver som Havørred Fyn går og arbejder med gennem året, i processen om at skabe bedre levevilkår og for havørrederne og øge de naturlige fiskebestande.

At turister gerne vil lave frivilligt arbejde er ikke et helt nyt fænomen, og fænomenet som også er kendt som ”volontourism”, er ofte forbundet med humanitært arbejde, eller f.eks. sabbatårs ”studerende” på en elefantfarm i Thailand. Men kigger man rundt i det danske land, så er det faktisk også at finde herhjemme. Tendensen hvor feriegæster gerne vil have mere mening i deres ferie, og faktisk arbejde gratis er stigende. Nu oplever vi det endda hos Havørred Fyn, og det er bestemt en tendens vi anser som en kærkommen gæst, da vi elsker alle frivillige hænder, og har gjort stor brug af dem ved både vores Smolt vagterGydegrus i Alenbækken og en masse andre projekter.

 

 

 

Ønsker du at se mere? Så kan du her se et indslag lavet af TV2Fyn som dækkede historien!

 

Kunne du selv godt tænke dig at gøre en god gerning, og hjælpe til med frivilligt arbejde? Så kontakt os endeligt hvis du har spørgsmål, og ellers så hold øje med vores hjemmeside og Facebook samt Instagram hvor vi løbende melder når vi efterspørger hænder.

 

Christian Thomsen