Facebook Youtube Instagram

Havørred Fyn Guideservice

Hvis du ønsker en guidet fisketur, så har vi her samlet en side med information og mulighed for booking af flere dygtige guider.

Lokalkendskab

Det er især lokalkendskabet, der kan gøre forskellen på kysten. Havørreden har ry for at være en vanskelig fisk at fange, men med den rette viden om pladser, vejr, vind og årstid øger du dine chancer markant.

På Fyn, Langeland og Ærø har vi nogle af Nordens stærkeste muligheder for kystfiskeri efter havørred – og ofte er lokal viden nøglen til at finde fiskene.

Fisk med en lokal guide

På Fyn, Langeland og Ærø har vi omkring 1.100 kilometer kyst, der kan fiskes året rundt. Det betyder, at der næsten altid er mulighed for at finde gode forhold – uanset hvornår på året du besøger området.

Kunsten er at vælge den rette fiskeplads, teknik og strategi på dagen. Derfor anbefaler Havørred Fyn, at du tager en lokal fiskeguide med på turen, hvis du vil have mest muligt ud af din tid ved kysten.

De lokale guider kender kysten, pladserne og de skiftende forhold. De kan hjælpe dig med at finde de områder, hvor chancerne er bedst, og give dig konkrete råd om teknik og strategi.

På den måde bruger du mindre tid på at lede – og mere tid på at fiske.

Din garanti for en kvalificeret fiskeguide

Havørred Fyn stiller høje krav til de fiskeguider, vi samarbejder med. Det er din sikkerhed for, at du bliver guidet af en erfaren og kvalificeret guide, som kender fiskeriet langs de fynske kyster.

  • Guiderne har mange års praktisk erfaring med kystfiskeri efter havørred på Fyn, Langeland og Ærø.
  • Guiderne taler dansk og engelsk, og flere taler også tysk.
  • Guiderne kan vejlede i både spinne- og fluefiskeri og tilpasse fiskeriet til årstid, forhold og dit niveau.
  • Guiderne behandler fiskene skånsomt og færdes med respekt for naturen og de områder, hvor havørreden lever.
  • Guiderne arbejder aktivt med ansvarligt fiskeri og promoverer en bæredygtig praksis omkring catch and release.
  • Guiderne har kendskab til Havørred Fyn-projektet, dets historie og formål.
  • Guiderne kan hjælpe med at tilrettelægge fisketuren efter dine ønsker og kan efter aftale også sørge for forplejning undervejs.

HUSK

Guiden er der for at hjælpe dig til et bedre havørredfiskeri. Derfor er det vigtigt, at du er ærlig omkring din erfaring og dit niveau som havørredfisker. Jo bedre guiden kender dit udgangspunkt, desto bedre kan turen tilpasses dig. Det giver de bedste muligheder for, at du både lærer noget nyt, udvikler dit fiskeri og får mest muligt ud af dagen ved kysten.

Betaling

  • Betaling for guidningen afregnes i DKK direkte mellem gæsten og guiden, medmindre andet er aftalt på forhånd.
  • Den aktuelle pris for guideservice fremgår altid af Havørred Fyns hjemmeside.
  • Havørred Fyn modtager ingen andel af guidens indtjening.
  • De angivne priser gælder for op til fire deltagere pr. guide.

Priser fra:

1/2 dag (4 timer)
DKK 2.499
Se guiderne under for mere information
1 hel dag (8 timer)
DKK 3.499
Se guiderne under for mere information
Max. 4 personer pr. guide