Det er lokalkendskabet til kysterne, som gør det muligt at fange havørreder! Det er ingen hemmelighed, at kystfiskeriet efter havørreder på Fyn, Langeland og Ærø er det bedste i Norden. Havørreden kan have ry for at være en vanskelig fisk at fange. Det mener vi ikke helt sandt. Den primære faktor som har indflydelse på din succes med havørredfiskeriet er: Viden – lokal viden!
På Fyn, Langeland og Ærø har vi ca. 1100 km kyst at fiske på, året rundt. Derfor kan man altid finde rigtigt gode forhold at fiske under, uanset hvornår man vælger at besøge Nordens bedste havørred-destination. Kunsten består i at vælge rette sted, teknik og strategi. For at du ikke skal bruge din kostbare fisketid på ufrugtbare forsøg, så anbefaler Havørred Fyn, at du ’kortslutter’ erfaringerne og tager ved lære af de bedste lokale kystfiskere på øerne! Guiderne kan kick-starte din fisketid så du ved, at det du gør, er det rigtige.
Havørred Fyn stiller høje krav til fiskeguiderne. Dét er din garanti for, at din fiskeguide er kvalificeret og kan guide dig til de utallige gode oplever som findes langs de fynske kyster:
HUSK: Guiden er her for hjælpe dig til et givtigt havørredfiskeri. Derfor er det vigtigt, at du er ærlig over for din guide når det gælder din erfaring som kystfisker. Jo bedre guiden kender dig, jo mere kan han hjælpe dig med at lære fiskeriet og skræddersy jeres fiskedag sammen.
Betaling:
Priser:
1/2 dag (4 timer): DKK 2.000
1 hel dag (8 timer): DKK 3.000
Max. 4 personer pr. guide