Facebook Youtube Instagram

Fiskeguide: Søren Knabe

Søren Knabe

Søren Knabe

Ugens beretning fra elfiskeriet - uge 47

Elfiskeriet lakker så småt mod enden, og det går stille, men roligt, fremad med afstrygningerne. Lagerbeholdningen af moderfisk ”på lager” på Fyns Laksefisk er også fin, og vi forventer at der er fisk nok inde til at bringe os i mål – Det forudsættes dog at stort set alle indkomne fisk kan afstryges.

På elfiskeplanen resterer der 2 ture. Vi forventer at begge disse ture gennemføres som planlagt. Formålet er primært at indhente hanfisk. Nogen vil måske erklære sæsonen for slut, men det er dog alt for tidligt. Vi mangler stadig at afstryge en masse fisk, og sæsonen er først overstået når alle æg ligger trygt og godt i klækkebakkerne! Efter sidste uges mange aflysninger var det spændende om de udsatte ture kunne gennemføres i den forgangne uge. Heldigvis for os alle, så holdt regnguderne sig i tøjret, og alle hold kom afsted som planlagt. Eneste undtagelse var turen til Stavis Å/Ryds å som blev aflyst, da det blev vurderet at en tur til Odense Fjord regionen vil være nok til at bringe regionen i mål. Om det holder stik, må tiderne vise. Der blev gået 5 ture i den forløbne uge. 3 i øst. 1 i vest, og 1 i Odense fjord. Hvordan turene forløb, og hvor årets indtil nu største fisk blev fanget, det kan du læse i beretningerne herunder!

Tirsdag d. 21/11. Åå – Fyns Laksefisk

Af Linda Bollerup:

Vandstanden var høj efter mange dage med nedbør, men vi kunne trods alt bunde de fleste steder i åen.

Der var ikke så mange fisk i åen, som der var 14 dage tidligere. Enten havde de gemt sig på den forholdsvis lange strækning, vi ikke elfiskede, eller også havde de allerede været oppe og gyde og var draget til havs igen.

Vi mødte i hvert fald heller ikke mange udlegede fisk.

Der blev hjemtaget i alt 18 hunner og 12 hanner.

Onsdag d. 22/11. Vejstrup å – Fyns Laksefisk

 Af Linda Bollerup

Smukke Vejstrup å leverede endnu engang masser af vand, smuk natur og mange og flotte fisk. Der var virkelig meget vand i åen og vandet kom buldrende imod os.

Vi skulle arbejde os igennem vandmasserne og kæmpe for, at båden ikke tog for meget vand ind og gik til bunds. Vi skulle kæmpe for at blive stående og for at få fiskene i nettet. Flere gange var det nødvendigt med nettehjælp fra de andre i åen. Fiskene kunne ikke ”holdes” pga. den kraftige vandstrøm og det krævede ekstra meget samarbejde at få fat i fiskene. Mange slap forbi elektrode og net. Men der var mange fisk, der havde fundet op, hvor vi elfiskede og vi hjemtog i alt 24 hunner og 22 hanner. Der blev bl.a. fanget en stor flot dame.

 

Lørdag d. 25/11. Stokkebækken – Svendborg Sportsfiskerforening.

Af Jakob Humaidan: 

Efter at have været nødt til at aflyse elfiskeriet i Stokkebækken forrige weekend pga. for høj vandføring, sikrede ophold i vejret, at vi endelig kunne komme afsted lørdag d. 25. november. Der var dog stadig meget vand i vandløbet, så lårmusklerne kom på arbejde.

De morgenfriske mødte kl. 07 ved Hesselager Kro for at starte elfiskeriet et godt stykke øst for Hesselager i opstrøms retning. Middagsholdet sluttede sig til ved Damestenen kl. 12, hvor også små ti elever fra Outdoor-linjen på Stokkebæk-Skolen i Gudme mødte op og gav en god hånd med.

Fra starten af dagen blev der slet ikke fanget nogle fisk, men efter en god times tid begyndte de at komme. Der blev fanget fisk i alle størrelser, hanner som hunner, udlegede og ikke-udlegede. Desværre blev der også fanget ret mange fisk med skader, både fra fiskehejre og skarv.

Der blev hjemtaget 53 fisk, som nu skal håndteres på Elsesminde, hvor de skal stryges for æg og sæd, og deres afkom skal vokse op, indtil det er klar til at blive udsat i naturen. Også de voksne fisk genudsættes. Af de hjemtagne fisk var den største en hun på hele 87 cm. Derudover var der to hanner på 84 cm. Dette er større end sidste år, hvor der ikke blev fanget fisk over 70 cm.

Til gengæld var der i år færre fisk end sidste år, hvor ca. dobbelt så mange blev hjemtaget. Dette kan både skyldes den store vandføring i Stokkebækken, som har givet fiskene mulighed for at trække længere op og fordele sig over et større område. Derudover har forsinkelsen på en uge betydet, at nogle fisk, som ellers ville være blevet hjemtaget, har nået at gyde i vandløbet og derfor blev genudsat med det samme.

Det bliver spændende at høre om de små nye fisks ophold på Elsesminde og deres rejse tilbage til havet.

Stor tak til Kim Mathisen, som er tovholder på elfiskeriet, og til de frivillige, som mødte op og udførte et kanon stykke arbejde på dagen!

Søndag d. 26/11 Vindinge å – Dalum Lystfiskerforening.

Af Per Nielsen.

Søndagens tur til Vindige å var en af de turer som vil blive husket, og det var en af de ture der gør at vi allerede glæder os til næste års elfiskeri. Vi havde et fantastisk flot og stille vejr. Åen var faldet meget og vandet var klaret helt op, så alle forhold var perfekte.

Vandpresset var dog højt men det gik fint i det klare vand.

 

Vi fik besøg af fiskerikontrollen, utrolig flinke folk som fulgte os undervejs. Og gav en hånd med udstyr og vælte træer. Der var masser af fisk på stort set hele stykket. Og det var en fornøjelse at kunne se dem på afstand i det klare vand når de kom op mod elektroden. Eneste negative punkt på en fantastik dag, var at vi stødte på 2 store undslupne regnbueørreder.

Fakta blev 30 hjembragte fisk, 20 hunfisk med en snitlængde på 49cm og største på 59cm. 10 hanfisk med en snitlængde på 53cm og største på 70cm. Vi genudsatte ca. 10 fisk som var færdige med gydningen b.la en hunfisk på næsten 80 cm.

Søndag d. 26/11 Lindved å  – Vandpleje Fyn.

Af Kim Mathiesen

Der blev hjemtaget 18 fisk fra Lindved å. Vi genudsatte 10 stk. Største fisk en hun på 54 cm


 

Status fra Fyns Laksefisk

Af Linda Bollerup

I dag – mandag d. 26/11 -- gennemgik vi alle fisk i anlægget.

Fiskene, der var kommet ind i weekenden, blev målt og tjekket.

Der var kommet 25 hunner + 29 hanner fra Stokkebæk. Heriblandt nogle kæmpe hanner, som allerede er afstrøget.
Der var kommet 21 hunner og 9 hanner fra Vindinge å.
Der var kommet 6 hunner og 12 hanner fra Lindved å.

Vi har i dag strøget Odense fjord og Øst.

Det blev til 2 liter fra Odense fjord og 2,2 liter fra Øst.

 

Indlæg af Søren

Elfiskeriet uge 47

28.11.2023

Ugens beretning fra elfiskeriet – uge 47 Elfiskeriet lakker så småt mod enden, og det går stille, men roligt, fremad med afstrygningerne. Lagerbeholdningen af moderfisk ”på lager” på Fyns Laksefisk er også fin, og vi forventer at der er fisk nok inde til at bringe os i mål – Det forudsættes dog at stort set […]

Elfiskeriet uge 45

15.11.2023

Ugens beretning fra elfiskeriet – uge 45 Regn og høj vandstand er lige med havørredopgang. Og som de fleste nok har bemærket, så har vi fået rigeligt med regn de sidste par uger – normalvis elsker vi regn – men alt med måde! Den sidste uges tid har fået bægeret til at flyde over mange […]

Fri passage og nyt gydegrus til nedre del af Christinedalsbækken

14.11.2023

Søndag d. 5. november udlagde Svendborg Sportsfiskerforening gydegrus i Christinedalsbækken ved Svendborg. Foreningen fik derved skruet den sidste skrue i en planlagt tretrinsraket, der nu har tilført Svendborg by 500 meter nyt ørredvandløb. Vandløbet er godt nok i den mindre størrelseskategori – men de fysiske forhold er nu helt i absolut top. Inde midt i Svendborg […]

Elfiskeriet uge 44

07.11.2023

Læs beretningerne fra det fynske elfiskeri her!

Opstart på elfiskeriet 2023 – uge 43

31.10.2023

Elfiskeriet for 2023 er i fuld gang i Fyns vandløb i uge 43, med fokus på at indsamle moderfisk til avlsarbejdet. Vandforholdene er gunstige. Målet er at indsamle 48 liter ørredrogn ved at fange omkring 600 fisk. Opdateringer følger fra både Fyns Laksefisk og Vandpleje Fyns frivillige sportsfiskere. De seneste ture har allerede resulteret i en god mængde fisk, og sæsonen ser lovende ud.

Smoltvagt 2023 er i luften – Find og book dine vagter NU!

24.03.2023

Det er igen i år muligt at blive smoltvagt og dermed gøre en god gerning ved at beskytte udsatte smolt. Tilmelding til vagtordningen skal ske via en spritny app som netop har set dagen lys. App´en ligger klar til download i Appstore og Google Play – Og du kan allerede booke dine vagter NU!   […]

Elfiskerapporter fra weekenden. 19/11 – 20/11

21.11.2022

Den første weekend efter ørredernes fredningstid er normalvis årets travleste. Det er traditionelt her flere foreninger vælger at lægge deres fisketure, da de først elfisker efter fredningens ikrafttræden. I år havde Fiskelauget valgt at fiske en uge tidligere, så denne weekend blev ikke helt så ”stor” som den plejer. Til gengæld blev elfiskeriet både spændende […]

Elfiskerapporter fra 12/11-17/11

17.11.2022

På trods af den lave vandstand i mange af vores vandløb, har sportsfiskerne i de fynske klubber, samt Vandpleje Fyns elfiskehold, kørt fuldt program den forgangne weekend. Nogle ture dog med større udbytte end andre.   Ganske som ventet var der fint med fisk i de vandløb, hvor vore elfiskere satte strøm til vandet for første […]

Opstart på elfiskeriet 2022 – De første uger!

10.11.2022

Når efterårsferien er vel overstået, så begynder mange automatisk at se frem mod jul, men sådan er det ikke når man er involveret i det fynske elfiskeri. Så snart kalenderbladet vendes til november, lyder startskuddet til en god måneds spændende arbejde. Både som frivillig, men også som ansat på Fyns Laksefisk. Elfiskesæsonen er noget vi […]

Grusbanden genoplives

05.10.2022

Et nyt samarbejde mellem Vandpleje Fyns forretningsudvalg og Havørred Fyns frivillighedskoordinator, resulterer nu i en genoplivning af grusbanden. Arbejdsgruppen vil fremover gå under navnet “Den Fynske Grusbande”! For år tilbage opfandt Vandpleje Fyn begrebet ”Grusbanden” hvor alle vandløbsinteresserede, uanset tilhørsforhold, kunne gøre en fysisk forskel for fynske vandløb. Fænomenet bredte sig hastigt til andre dele […]