Facebook Youtube Instagram

Nyhedsliste

RSS feed

Ny å til ørrederne: 1 km af Mølleåen restaureret

27.06.2017

 

På Nordfyn, lidt nordøst for Morud, har Tværskov Mølleå længe haft et problem. Eller rettere sagt: Havørrederne har haft et problem – lige præcist ved spærringen på Tværskovvej, hvor den gamle mølle og møllesø har været et stop for al migration op og ned i systemet. Ikke kun gydefisk og smolt havde et problem, men også al andet liv i åen (både fisk, dyr og planter) som bevæger sig op og ned i åløbet.

Sammen med Sværup Mølleå løber åen til Stavis Å, som har en ikke ubetydelig opgang af gydefisk. Potentialet omkring Tværskov var derfor til at få øje på for Nordfyns Kommune og Havørred Fyn. Det viser sig nemlig ofte, at når en spærring omlægges til egnet gydestræk, så kvitterer havørrederne ikke alene med gydninger netop dér, men antallet af gydninger og yngel øges også både op- og nedstrøms for strækket. Interessant, ikke?

Problemet er nu fortid: Nordfyns Kommune har med støtte fra Havørred Fyn realiseret et stort restaureringsprojekt. Tværskov Mølleå er nu ført i et nyt løb uden om spærringerne og er blevet knap 1 km. længere.

 

havørred fyn sea trout meerforelle vandløb restaurerring sjørret mefo zeeforel

Projektområdet ved Tværskov Mølleå, som det så ud tidligere: Åen var spærret og udrettet omkring skoven, gården og Tværskovvej.

 

havørred fyn tværskov sea trout vandløb restaurering sjøørret havsöring mefoi meerforelle

Projektområdet efter restaurering: Gården og møllesøen ligger smukt som de altid har gjort. Men Tværskov Mølleå er nu gjort 964 m. længere og ført uden om de tidligere spærringer. Åen er lagt i et naturligt forløb nord, øst og syd om det gamle løb, som er markeret med rød. Luftfotoet er fra foråret og området er nu vokset til igen.

Projektet har kostet godt 1.5 mio. kr. i alt. De fynske kommuner, som er medlem af Havørred Fyn, kan ansøge Havørred Fyn om økonomisk støtte til de restaureringsprojekter, som kommer havørrederne til gode. Havørred Fyn kan støtte med op til 80% af udgifterne, og har i tilfældet her betalt 1.272.000 kr. til restaureringen af Tværskov Mølleå.

Havørred Fyn giver i gennemsnit tilsagn til et restaureringsprojekt hver måned, året rundt, år efter år, til både stort og småt – så længe de indkomme ansøgninger bidrager til at ophjælpe bestanden af fynske havørreder.

havørred fyn ærø langeland sea trout fyn vandløb restaurering gydning spawning redds

Humlen ved det hele: Havørrederne gyder. Sådan forventes det at tingene udspiller sig i det ’nye’ vandløb til vinter. Foto: Jonas Høholt.

Fynsk fiske-lodge vinder årets initiativpris

22.06.2017

 

Denmark Fishing Lodge på Helnæs har vundet Fynske Banks Initiativpris. Omar og Valentina, som nu har drevet fiskelodgen i fire år, modtager prisen og tilhørende 25.000 kr. med bl.a. begrundelse i ”ejernes store engagement og evne til at tiltrække lystfiskere fra hele verden” og at de kommer med en unik forretningsidé, som der ikke er ret mange der har tænkt over, lyder det fra Søren Thomsen, filialdirektør Fynske Bank Assens.

havørred fyn seatrout denmark fishing lodge fyn

 

Fiskelodgen ligger kun 200 m. fra vandet på Helnæs, tæt på flere sublime fiskepladser. Lodgen er specialiseret i at agere vært for tilrejsende havørred-turister, som kommer til Fyn, Ærø og Langeland for at fiske efter vores fynske nationalfisk. Og sportsfiskerturister har særlige behov og krav til deres indkvartering og værter. Dét ved vi hos Havørred Fyn og dét ved de hos Denmark Fishing Lodge, hvor Omar selv er lidenskabelig sportsfisker og fiskeguide. Derfor byder lodgen også på – foruden en fuldt udstyret italiensk restaurant – morgenmad og aftensmad på skæve tidspunkter, madpakkeservice, et wading-room til opbevaring og tørring af fiskegrej, de har egen fiskegrejbutik på logen, udlejning af kajakker og belly-boats, fiskebåde, en lounge til fluebinding og 12 sengepladser specielt indrettet til lystfiskere. At værten selv er blandt områdets skrappeste havørredfiskere gør også, at man altid kan få behørigt råd om fiskepladser og kan guides til drømmefisken.

 

havørredfiskeri havørred fyn denmark fishing lodge sjörret havsöring meerforelle

Målrettede havørred-gæster på lodgen: Værelserne er rømmet ml. morgenmaden og aftensmaden i restauranten – dér er gæsterne på jagt efter havørreder langs de 1.100 km kyst, som reviret på Fyn og øerne byder på.

havørred fyn seatrout.dk

Omar og Valentina i loungen på deres fuldblods-fiskelodge. Foto fra Fyens Stiftstidende arkiv, v. Andreas Bastiansen.

 

Fra Havørred Fyn – hvor lodgen bl.a. er certificeret overnatningssted – lyder et stort tillykke med den flotte pris. Det er skønt at se, at en målrettet indsats mod rejselystne sportsfiskere lykkes i så stort et omfang. At både sportsfiskere og lokalt fynsk erhverv kan få både glæde og gavn af øernes gode kystfiskeri, og heraf følgende gæster, er jo netop humlen ved Havørred Fyn.

Havørred Fyns markedsføring af Fyn og øerne som rejsedestination for havørred-fiskere, genererer årligt min. 55.000 overnatninger fra havørredfiskende gæster alene. Dét skaber en lokal meromsætning på min. 50-58 mio. kr./p.a. og har skabt 38 job.

 

havørred fyn seatrout denmark fishing lodge seatrout meerforelle

 

 

Svartzonker og svensk TV: Fiske-Feber på Fyn

14.06.2017

 

Sveriges mest populære livsstilsprogram Fiske-Feber har været på Fyn for at fiske havørreder. Det populære program på Kanal 5 har 170.000 seere, og sendte et hold på 8 personer til Fyn for at filme Nordens bedste havsöringfiske. Værten Claes ”Svartzonker” Claesson er Sveriges fiske-guru nr. 1, som i hvert program har en hemmelig kendis-gæst med på fisketur. Havørred Fyn fik crewet hertil, men vi kan ikke røbe hvem gæsten var, men med 100.000 følgere på Instagram slår gæsten et stort slag for vores fynske nationalfisk.

havørred fyn svartzonker havørred havöring sjørret

Der var meget på spil for både Havørred Fyn og det populære TV-program, da Fiske-Feber i sidste sæson også forsøgte sig med havørreder på svenske Gotland. Resultatet på Gotland blev, at værten og gæsten fangede… 0 havørreder. Derfor var turen til Fyn en mulighed for at gøre comeback for havørreden. Og ikke mindst for os på Fyn og øerne at vise, at vi har et havørredfiskeri i særklasse.

Stemningen var derfor mildt sagt en smule anspændt på første optagedag. De foregående ugers usædvanlige kolde forårsvejr udfordrede mange på kysten. Vejret var stadigt skidt, og selvom tv-crewet var her i flere dage, bliver det alligevel kun til få timers aktivt fiskeri, når alle øvrige scener også skal forberede, optages og logistikken skal klappe. Tilmed var gæsten en uøvet lystfisker, som skulle fange sin første havørred i saltvand.

havöring havørred fyn svartzonker meerforelle sjøørret

Men.. til trods for sin debut som lystfisker, skidt fiskevejr og en druknet fiskestang, fik gæsten for rullende kameraer sørget for, at tv-afsnittet her bliver en sikker succes. Allerede på fiskedag nr. to. Kan det blive bedre? Dét hjalp helt kolossalt på stemningen:)

Fiske-feber kan siges at være Sveriges pendant til det danske tv-program Nak & Æd. Svartzonker er tidligere kok, så fangsterne tilberedes ved vandet og spises sammen med gæsten. På Gotland måtte de krybe til fiskehandleren og købe en torsk. Fiskerejsen til Fyn bliver nu til 35 min. top-tv, som sendes midt i september – uden torsk.

Du kan se hele første sæson af SvartZonkers Fiske-Feber her.