Facebook Youtube Instagram

Nyhedsliste

RSS feed

Aflysning af Odense å og Fjord Premieren

01.03.2018

Hej Lystfiskere.

Vi har nu, fra Odense Å Sammenslutningen og vore sponsorer’s side, brugt lang tid på at glæde os, og Jer, til vores alle sammens Odense Å og Fjord Premiere, som skulle løbe af stablen den 3. marts 2018.
Grundet de seneste vejrudviklinger, samt kommende udsigter, har vi dog desværre valgt at aflyse Odense Å og Fjord Premieren den 3. marts, grundet dette: Vi kan ikke forsvare evt. genudsætning af fisk, der har været i kontakt med frysende luft (deres øjne vil blive ødelagte, gæller og fedtlag vil blive skadet), samt selvfølgelig sikkerheden for Fru. og Hr. Danmark samt Deres børn ved det isbelagte vand.
Vi åbner dog for fiskeri allerede den 3. marts, i stedet for den 4., og lystfiskerre kan fiske både på Premierekortet (og Statskortet) samt de “normale” medlemskort fra foreningerne under Odense ÅSammenslutninge (og Statskortet).
Uanset hvad, så vil vi i Odense Å Sammenslutningen, mødes omkring afholdelse af en forsinket “premiere / konkurrence”, men alle indehavere af Premiere Kort kan enten vælge at få disse refunderet i den butik, de er købt, eller gemme dem til evt. forsinket “premiere” eller til næste år. Vi vil sørge for at de er gyldige.
Med dette håber vi på Jeres forståelse, og endnu en gang; Vi gør det for Jeres og Fiskenes skyld.

Knæk og bræk,
Dan Nielsen
Formand, Odense Å Sammenslutningen

 

TBC - winther

Ny Marketingkoordinator

06.02.2018

 

Havørred Fyn har pr. 1. februar 2018 ansat Martin Porsborg Hemrich som ny marketingkoordinator. Martin er uddannet serviceøkonom med speciale i lystfiskerturisme, som han efterfølgende har suppleret med en PBA i International handel og markedsføring.

Martin har endvidere praktisk erfaring med salg, marketing og kunderådgivning fra EWII, samt været marketingspraktikant ved Danmarks Sportsfiskerforbund. Når man dertil lægger, at Martin har stor passion for og mange års erfaring som sportsfisker med rødder i trekantområdet, så har vi fået en person med lige det mix af knowhow og passion, som bliver en helstøbt markedsføringskoordinator for Havørred Fyn.

Vi ønsker Martin velkommen i sekretariatet, og ønsker ham knæk og bræk.

/Jan

 

Havørred fyn opdatering

C&R: Bæredygtigt fynsk havørredfiskeri

10.10.2017

 

Regnestykket er simpelt: En genudsat havørred er en havørred mere, som potentielt kan formere sig her i efteråret. På Fyn, Langeland og Ærø har vi mange havørreder: Nogle er små og andre er store – men for 25 år siden havde vi stort set ingen. (Er der nogen som stadigt kan huske dét?)

Der er vel næppe nogen sportsfiskere som er uenige i, at vi på Fyn og øerne gerne vil have endnu flere og større havørreder. Helt enkelt er det, at hvis du vil fange flere (og større!) havørreder – og det vil du vel? – ja, så skal du også genudsætte flere.

Det er bestemt intet forkert i, at tage en egnet havørred med hjem, men vi opfordrer til, at man genudsætter fisk som især har høj værdi for bestandens reproduktion. Her er navnlig de store havørred (-hunner) helt uvurderlige nu i efteråret.

Alene et frivilligt og selvpålagt mindstemål over de gældende 40 cm. vil betyde, at flere havørreder bliver større. Derved gør man sit bedste til, at en fuldt kønsmoden havørred gives mulighed for at gyde mindst en gang. Dét giver flere fynske fisk!

Opdater dig på DTU Aqua og Havørred Fyns anbefalinger til skånsom genudsætning på https://seatrout.dk/baeredygtigt-havoerredfiskeri/

K&B derude i efterårsvejret

genudsætning havørredfiskeri havørred fyn seatrout sea trout meerforerlle