Havørred Fyn udsætninger
Én af Havørred Fyns store opgaver udsætningen af smolt. Hvert år bliver der udsat omkring 350.000 Smolt på Fyn, Langeland og Ærø som er bestilt og købt af Havørred Fyn
Hundred tusindevis af ørreder
Hvert forår, typisk i løbet af april, når bøgen springer ud, bliver der udsat hundredtusindvis af små havørreder i mundingerne ved mange vandløb på Fyn, Langeland og Ærø. Men hvorfor egentlig det? Og hvor kommer fiskene fra? Læs med her og bliv klogere!
Smolt - de unge havørreder
Havørred Fyn har efterhånden sat fisk ud i mange år. Endda på mange forskellige måder. Men i dag foregår alle udsætningerne i/ved vandløb så tæt på kysten som muligt, da man gerne vil have at smolten svømmer direkte til havs, hvor overlevelseschancerne er størst. Smolten når dog stadig at få et tilhørsforhold til vandløbet, som gør at den muligvis trækker tilbage til samme område når havørrederne trækker i efteråret.
Havørred Fyn & FGU - Fyns Laksefisk
Fiskene er købt og bestilt af Havørred Fyn, men det er Fyns Laksefisk, der opdrætter, passer og plejer fiskene i omkring halvandet år. Når man taler om de fynske havørreder, har man svært ved at komme uden om Fyns Laksefisk. Det er også Fynsk Laksefisk, der kører ud og sætter de små havørreder fri. Det har de efterhånden gjort med stor succes i rigtig mange år. Havørred Fyn har et tæt samarbejde med Fyns Laksefisk, og senest er der indgået et samarbejde under det store mærkningsforsøg, hvor alle udsatte smolt på Fyn og Øerne er mærket frem til og med 2025. Se mere her: Mærkning af alle havørreder der udsættes på Fyn, Langeland og Ærø fra foråret 2023 - Havørred Fyn (seatrout.dk)
Fynske fisk fra fynske vande
En af Havørred Fyns største missioner er at skabe de mest optimale forhold for havørrederne, og det er vores målsætning, at de vilde ørredbestande på Fyn i fremtiden bæredygtigt skal være selvreproducerende, uden at der er behov for udsætninger – men der er vi ikke endnu, og derfor er smolt-udsætningerne nødvendige. Havørred Fyn er ikke alene om fiskeudsætningerne på Fyn og Øerne. Der udsættes også ørred-smolt finansieret af fisketegnsmidlerne. Dog går vi særlig meget op i at de smolt der bliver sat ud på Fyn, kommer fra Fyn. Faktisk så meget at smolten som er lavet af moderfisk fra Østfyn, bliver sat ud igen på Østfyn. Det samme er gældende for Vestfyn og Odense fjord.
Elfiskeri
Hvert efterår, elfiskes der i forskellige vandløb rundt på Fyn. Vandløbende og mængden af moderfisk der fanges i hvert vandløb, er nøje udvalgt.
Når efterårsferien er vel overstået, så begynder mange automatisk at se frem mod jul, men sådan er det ikke når man er involveret i det fynske elfiskeri.
Så snart kalenderbladet vendes til november, lyder startskuddet til en god måneds spændende arbejde. Både som frivillig, men også som ansat på Fyns Laksefisk.
Når efteråret er på sit højste
Når vi nærmer os midten af november og dermed ørredernes fredningstid som starter d. 16.november, så nærmer vi os også elfiske sæsonen. På dette tidspunkt er der godt gang i gydningen rundt omkring i de Fynske vandløb. I hverdagene elektrofisker folkene fra Fyns Laksefisk, mens frivillige fra flere sportsfiskerforeninger, med Vandpleje Fyn og Fyns Laksefisk som tovholder, elektrofisker i weekenderne.
Lidt spænding i vandløbet
Princippet i elektrofiskeri er, at man med strøm kan ’trække’ fiskene mod en positiv pol i et elektrisk felt. De lammes, hvorefter de kan opfiskes og lægges i et kar med vand, hvor de hurtigt liver op igen. Den kortvarige lammelse skader ikke fisken.
Når fiskene er blevet fanget, bliver de transporteret til Fyns Laksefisk, hvor de her går indtil at de er modne til at blive strøget for æg og sæd. Når moderfiskene har leveret hvad de skulle, bliver de transporteret tilbage til åerne igen. Det kræver særlige tilladelser, udstyr og uddannelser for at måtte elektrofiske, og her ligger et stort forarbejde.