December – februar kan det fynske havørredfiskeri være lunefuldt. Vandet er koldt og havørredens aktivitetsniveau lavt. Fødebehovet er ikke så stort, og havørrederne jager ikke særligt meget. Vinterørrederne har en udpræget tendens til at flokkes og jage samtidig. Er man heldig at ramme en sådan jagende stime havørreder, så kan en “fisketom” dag pludselig udvikle sig til det rene eventyr. Disse ørredflokke kan dukke op hvor som helst, men de samles især i lukkede fjord- og bugtområder. Lavvandede områder byder generelt på lidt højere vandtemperaturer end de åbne kyster, og det er noget vinterørreden sætter pris på.
Langt hovedparten af vinterens kystørreder er mindre fisk. Ofte mellem 35 og 45 cm. Det er havørreder, der har opholdt sig mindre end et år i havet. Disse små blanke ørreder er fede og i super kondition. De kaldes “grønlændere”, fordi de ligner små, grønlandske fjeldørreder. Enkelte større havørreder trækker altid sammen med grønlænderne, så chancen for en drømmefisk er bestemt også til stede om vinteren. Først i det nye år vil de fleste, større ørreder befinde sig i en af de mange fynske gydeåer, men i januar – februar vender de tilbage til saltvand.
Vinterens gydning er hård ved fisken, og de forlader åerne afkræftede og i dårlig stand. Såkaldte “nedfaldsfisk” kendes let på deres mørke sider, faste skæl, flossede finner og tynde kroppe. Frem til den 15. januar er disse ørreder fredede, men også efter denne tid bør de genudsættes, da de ikke er nogen fornøjelse på spisebordet. De har bedre af et par måneder i havet, hvor de atter kan genvinde kræfterne og blive til de havørreder, enhver kystfisker drømmer om.
Vinterørreden er sjældent kritisk, men dens aktivitetsniveau er ikke stort. Derfor er agnen der kan spindes langsomt gennem vandet at foretrække. Kystwoblere er suveræne, men også brede blink (langsomtgående blink) er gode. De fleste ørreder er af mindre kaliber. Derfor fisker de helt store agn ikke så godt. Brug gerne kraftige farver som ses tydeligt i vandet.
Fluefiskeren skal, nøjagtig som spinnefiskeren, forsøge at finde flokkene af grønlændere. Derfor er det vigtigt at fiske med en flue, der syner af noget i vandet, så ørreden kan se fluen på stor afstand. Brug derfor gerne lidt store fluer med farver og flash. Det enkelte fluemønster er mindre vigtigt.
Numrene refererer til pladsens nr. i bogen: “117 Fine Fynske Fiskepladser”.
9 – Odense Fjord/Bregnør Havn:
Der findes masser af spændende vinterpladser i Odense Fjord. Alle er de typiske vadepladser, hvor man vadefisker langt fra land. Vær opmærksom på, at fiskeri i inderfjorden (syd for Lindø Skibsværft) ikke er tilladt i vintermånederne.
39 – Stenodden:
Tåsinge området, især omkring Vemmenæs, er altid et godt bud for en vinterørred. Fisker bedst i vestlig vind.
89 – 91 Helnæs Bugten:
Et fantastisk område, med chancer overalt. Kedelige bundforhold, men tag ikke fejl. Afhængig af vindforhold fiskes der på øst- eller vestside.
102 – 105
Føns Vig, Gamborg Fjord:
Klassiske fynske vinterpladser hvor der trækker mange grøn-
lænderflokke. Nok også det område, hvor der fanges flest store vinterfisk.
112 – 115 Båring Vig
Den lavvandede Båring Vig er et godt, men lidt overset, vinterområde. Her er masser af plads. Det er kun et spørgsmål om at finde grønlænderflokkene.