Havørred Fyn er et ældre (og veldokumenteret) projekt. Siden at Fyns Amt kørte Havørred Fyn (1990-2007) overtog de 10 fynske kommuner projektet ved strukturreformen i 2007. Siden da har kommunerne på Fyn, Ærø og Langeland drevet projektet. En repræsentant fra hver kommune sidder i en fælles styregruppe, som har det praktiske ansvar for den retning som Havørred Fyn udvikles mod. De 10 borgmestre har det overordnede ansvar for projektet.
Styregruppen har ansvaret for drift og udvikling af Havørred Fyns tre indsatser, som er hhv. restaurering af (ørred-) vandløb og fjernelse af spærringer, udsætning af smolt (små havørreder) som bidrag til en bæredygtig og selvreproducerende lokal bestand af havørreder og dernæst (lystfisker-) turisme.
Der er blevet sagt om Havørred Fyn, at ’’vi ved, at indsatserne virker”. Resultaterne af de tre komplimentære indsatser er blevet analyseret af et eksternt evalueringsbureau (2013), som har lavet en nøgletalsanalyse. I den forbindelse er bureauet kommet frem til, at:
Det er resultater som vi er stolte af. Det er skønt at se, at både lokalt erhverv, gæster, kommuner, lystfiskere og alle vi borgere nyder godt af indsatserne. Der er da også indtil nu, åbnet op for mere end 500 km. fynske vandløb, hvor havørrederne i dag kan gyde. I gennemsnit udfører kommunerne i Havørred Fyn da også et vandløbsrestaureringsprojekt hver eneste måned, året rundt, år efter år. Der er nu blevet til ca. 300 af slagsen.
Havørred Fyn er også blevet spurgt ad om evalueringerne viser, hvad den samfundsmæssige omsætning af en lystfiskerfanget og hjemtaget laksefisk er? Det fokuserer evalueringerne ikke på, hvorfor svaret er nej. Spørgsmålet er både sjovt og interessant, og ses ofte ifbm. andre fiskearter på andre fiskedestinationer rundt om i landet og i verden. Her er populære sportsfiskearter som eks. laks, gedde, striped bass, bonefish og tarpon osv. ofte i fokus og ses opgjort per kilo, i styk-værdi osv. De forskellige bud og estimater ses ofte fra tusinde kroner og opefter.
Herhjemme kan enhver interesseret dog let finde offentliggjort forskning online fra eks. Danmarks Tekniske Universitet og Fødevareministeriet, som beskæftiger sig med emnet. Er man interesseret i spørgsmålet kan man i deres rapporter bl.a. læse:
Lystfiskeri i Danmark genererer en omsætning på ca. 2,9 mia. kr. (Kilde: Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet, FOI – working paper nr. 2/2010 v. Lars-Bo Jacobsen: ”Lystfiskernes bidrag til dansk økonomi”, side 1).
Lystfiskerformens andel af alt lystfiskeri: Lystfiskeri efter laksefisk kan antages at udgøre samlet ca. 41% (Kystfiskeri efter havørred, hornfisk osv.: 27%. Å-fiskeri efter laksefisk: 8%. Trollingfiskeri: 6%). (Kilde: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2010. Udarbejdet af COWI: ”Lystfiskeri i Danmark. Hvem? Hvor meget? Hvordan?”, side 10).
Lystfiskere fanger og hjemtager årligt formodentlig ca. 316.000 laksefisk. (Kilde: Danmarks Tekniske Universitet DTU Aqua, 2011: DTU Aqua Report No. 240 v. Sparrevohn, Claus R. et al.: “Eel, seatrout and cod catches in Danish recreational fishing”, side 19).
De offentliggjorte undersøgelser er ikke regionale så tallene er sandsynligvis landsdækkende. Og tallene skal nok ikke tages for endegyldige og må være estimater. Hvad angår spørgsmålet finder man ikke svar der, men en grov sammenligning på tværs af tallene er tilsyneladende det gæt enhver lægmand kan gøre sig for et landsgennemsnit, hvor lystfiskere fanger og hjemtager laksefisk; at 41% af 2,9 mia, kr. / 316.000 = 3.700 kr. Det tænkte rationale her er kun simpel hovedregning på baggrund af estimaterne, og bør som sådan ikke tages for mere end hvad det er. Andre og regulære videnskabelige undersøgelser af den slags tal synes at pege på, at der er en vis omsætning forbundet med lystfiskeres forbrug ifbm. deres fiskeri. Alene at dansk lystfiskeri omsætter for ca. 2,9 mia. kr. er imponerende.
/sek.
Lodsejeren ved Vindinge Å på Østfyn henvendte sig i 2014 til Kerteminde Kommune, da han ønskede en forbedring af naturområdet ved Vindinge Å. Åen løb meget langsomt p.g.a. for lavt fald, og vådområdet ved Holts Mølle var dybest set ikke særligt vådt. Nogle velkomne forbedringer kunne give både et mere velfungerende vådområde og dels genskabe Vindinge Å på hele strækningen. Havørredernes vilkår havde plads til forbedringer. Det har Kerteminde og Havørred Fyn nu lavet om på.
Strækket af Vindinge Å som det så ud, inden den omfattende restaurering af de 700 m. vandløb gik i gang.
Fyns Amt lavede i 2004 et vådområdeprojekt langs Vindinge Å. For at sikre at området blev tilstrækkeligt vådt, blev der lavet opstemninger med flere stentærskler ude i åen, og opstrøms for opstemningerne blev der placeret et vandindtag til jorden omkring vandløbet. Det betød, at vandløbets fald fra en strækning på 700 m. blev samlet på kun 200 m. Det gav et kraftigt kort fald på vandspejlet og lavede opstrøms en såkaldt stuvningszone på 500 m. Stuvningszonen kunne vel nærmest betegnes som stillestående.
Havørred Fyn har givet støtte til, at det rådgivende biologfirma Bangsgaard&Paludan har udarbejdet en ideskitse til et nyt projekt. Dette projekt er nu blevet gennemført også med støtte fra Havørred Fyn. Projektet har kostet 262.000 kr. i alt, hvoraf Havørred Fyn har betalt 209.800 kr. Det er 80% af udgifterne, som det er normalt, at Havørred Fyn betaler til de fynske medlemskommuners vandløbsprojekter. Det giver kommunerne mulighed for, at samle de økonomiske muskler som skal til, hvis man vil lave større vandløbsprojekter, end der ellers findes penge til i kommunernes egne budgetter.
Den ‘nye’ Vindinge Å: Vandløbet liggere højere i terræn, bunden er alsidig og mere gruset med skjulsten og sving i vandet.
Der er nu lavet et nyt vandindtag i Vindinge Å, hvor der selv ved meget lav vandstand tages vand ind fra åen til vådområdet. Det skaber et mere stabilt og fugtigt område med bedre livsbetingelser for fugle, padder og andre dyr, der skal bruge det fugtige miljø for at kunne leve. For at sikre, at der ikke kommer eks. smolt ind i vådområdet ved et uheld, er der lavet et særligt vandindtag, der vender nedstrøms i vandløbet.
I åen er dens tidligere fald igen blevet fordelt på hele strækningen. Stentærsklerne som bremsede vandet er fjernet. Stenene er dog stadig i åen – men nu er de spredt ud som gode skjulesten. Og skjulsten bliver der brug for, for strækningen har modtaget 200 m3 gydegrus til havørrederne. Dermed er den stillestående stuvningszone forvandlet til et naturligt ørredvandløb med gode gyde- og opvækstbetingelser for de ’lokale beboere’.
Vindinge Å som den nu ser ud – et ‘nyt’ fynsk vandløb i topklasse med fynske fisk. Bliver det kønnere?
Området ved Ellingvej er snart fyldt med vand – og fra december er der helt sikkert havørreder på bryllupsrejse dértil også.
Tjek også nyheden i Fyens Stiftstidende og se ’proppen’ blive fjernet.
/sek.
I Tranderupdal, næsten midt på øen, har Langemade Afløbet længe levet et stille liv i mere end en halv km. underjordisk betonrør. Siden 1958 er der derfor ikke mange, der har set noget til vandløbet, som stille løber ud i havet på øens sydside. Rørlægningen ophørte kun 200 m. fra det sted, hvor vandløbet munder ud i Østersøen. Det betyder, at Langemade Afløbet kun har været et naturligt vandløb på sine første par hundrede meter fra stranden, inden betonrøret lukkede alt lys og liv ude.
Ved elektrofiskeri på Langemade Afløbets nederste stræk blev der i 2008 ikke fundet nogle ørreder, og vandløbet blev dengang erklæret uegnet til yngeludsætninger. Man stoppede udsætningen af havørreder vandløbet i 2009, som siden har ligget hen i det stille.
Langemade Afløbets udmunding i havet: Med meget regn og høj vandføring løber vandløbet ud over stranden. Det er rigeligt til, at havørreder kan svømme både op og ned ad vandløbet i forbindelse med deres gydning om vinteren.
I 2014 besluttes det, at undersøge de 200 m. vandløb igen. På disse 200 m. snor Langemade Afløbet sig nu naturligt af sted under udhængende brinker, gennem brøndkarse og mellem grus og sten. Her ventede biologerne fra Fyns Laksefisk noget af en glædelig overraskelse: Det lille vandløb var nu pakket med små havørreder.
Med elektrofiskeri fandt man en tæthed af halv-års havørreder på hele 288 stk. på 100 m2 vandløb. Vandløbets nedre stræk blev desuden bedømt med en såkaldt biotopkarakter på 4. Biotopkarakteren 4 gives på en skala fra 1-5, og må siget at være er meget flot resultat. Til sammenligning kan det nævnes, at jf. DTU Aqua er et antal på 60 stk. havlårs havørreder på 100 m2 et tilfredsstillende resultat, for et vandløb med biotopkarakteren 4. Langemade præsterede mere end det firedobbelte.
Nyt vandløb: Her lå tidligere en betonrør med et vandløb inden i. Nu er Langemade Afløbet fritlagt igen og er blevet lige så smukt som det var før 1958.
På baggrund af den fornemme tilstand i vandløbet – og dets store potentiale som gydeområde – besluttede Ærø Kommune at arbejde for, at få den rørlagte del af vandløbet åbnet op. Ved en åbning af betonrøret restaureres vandløbet, så det kommer til at løbe naturligt og bugtende igennem terrænet, lige som det gjorde inden 1958.
Arbejdet har stået på i måneder med tunge maskiner, hårdarbejdende mænd, sten og store mængder jord. Ærø Kommune har nu ved en officiel indvielse d. 1. juli kunne åbne den 650 meter lange strækning, så havørreder – og al anden fauna og flora – nu har mere end 850 m. vandløb i høj kvalitet.
Projektområdet set fra oven: Den blå markering er det naturlige vandløb, hvor man fandt de mange mindre havørreder. De røde og grønne farver skitserer, hvordan vandløbet er planlagt at bugte sig, når det er gravet fri fra betonrøret og reetableret, som det var inden 1958.
I dag skal der stadigt ikke sættes yngel ud, men det er fordi vandløbet er selvreproducerende, hvilket er ambitionen for alle havørred-vandløbene: ”Det er en særlig god følelse, at være nået så langt med et ørred-vandløb, som ellers var sparket helt til hjørne for kun otte år siden. Vi arbejder jo for, at havørredbestanden på sigt kan blive selvreproducerende. Dagen i dag er særligt god for havørrederne, men også for den natur som vil udvikle sig i og langs det nye vandløb. Stor ros til Ærø Kommune for det fine projekt” siger Jan Kjeldsen, projektleder for Havørred Fyn.
Indvielsen af Langemade Afløbet: Ærøs borgmester Jørgen Otto Jørgensen lader en af de unge publikummer klippe snoren over – dagen handlede jo om de kommende generationer.
I alt genskabes her ca. 850 m. åbent vandløb. Vandløbsprojektet har en omkostning af 472.000 kr., hvoraf Ærø Kommune selv betaler 20% (94.000 kr.) og Havørred Fyn betaler de øvrige 80% af udgifterne på 378.000 kr.
De 10 fynske kommuner i Havørred Fyn kan via den fælles vandløbsprojektgruppe søge om tilskud til deres havørred-projekter i vandløbene, hvorved Havørred Fyn kan betale op mod 80% af udgifterne. Den praksis har foreløbigt fjernet mere end 220 spærringer i fynske ørred-vandløb, og derved åbnet op for mere end 500 km. gydevandløb.
/sek.
