Før projektet: Fyns Amt lavede tidligere et vådområdeprojekt i Vindinge Å (2004). For at sikre at området blev tilstrækkeligt vådt, blev der lavet flere stentærskler ude i åen, som fungerede som opstemninger. Opstrøms for opstemningerne blev der også lavet vandindtag til vådområdet omkring vandløbet. Det betød, at vandløbets fald fra en strækning på 700 m. blev samlet på kun 200 m. Det gav et kort og kraftigt fald i åen og lavede opstrøms en stuvningszone på 500 m. Måske ikke just et drømmescenarie for en havørred.
Vindinge å løb altså meget langsomt p.g.a. for lavt fald – og vådområdet ved Holts Mølle var dybest set ikke særligt vådt. Tidligere har det kun været i tilfælde af meget høj vandstand, at der kunne løbe vand i engene, og da der dengang ikke var nogen kontraklap på indløbet kunne vandet også løbe ud igen. Nogle velkomne forbedringer kunne give både et mere velfungerende vådområde og dels genskabe Vindinge Å på hele strækningen til gavn for bl.a. havørreder.
I dag: Kerteminde Kommune og Havørred Fyn har nu gennemført et omfattende restaureringsprojekt. Et nyt vandindtag til vådområdet har betydet, at Kerteminde Kommune med støtte fra Havørred Fyn har kunnet genskabe 700 m af Vindinge Å, med gydemateriale og skjulesten. De første gydegravninger er allerede begyndt at komme:)
I åen er dens tidligere fald igen blevet fordelt på hele strækningen. Stentærsklerne som bremsede vandet er fjernet. Stenene er dog stadig i åen – men nu er de spredt ud som skjulesten. Og skjulsten bliver der brug for, for strækningen har modtaget 200 m3 gydegrus til havørrederne. Dermed er den stillestående stuvningszone forvandlet til et naturligt ørredvandløb med gode gyde- og opvækstbetingelser for ’’lokale beboere’’.
Der er nu lavet et nyt vandindtag i Vindinge Å, hvor der selv ved meget lav vandstand tages vand ind fra åen til vådområdet. Det skaber et mere stabilt og fugtigt område med bedre livsbetingelser for fugle, padder og andre dyr, der skal bruge det fugtige miljø for at kunne leve. For at sikre, at der ikke kommer eks. ørreder og smolt ind i vådområdet ved et uheld, er der lavet et særligt vandindtag, der vender nedstrøms i vandløbet.
Friske gydegravninger er sikre tegn på, at havørrederne bryder sig om restaureringen.
Restaureringen er blevet gennemført med støtte fra Havørred Fyn. Projektet har kostet 262.000 kr. i alt, hvoraf Havørred Fyn har betalt 209.000 kr. Det er 80% af udgifterne, som det er normalt, at Havørred Fyn betaler til de fynske medlemskommuners vandløbsprojekter. Dét giver kommunerne mulighed for, at samle de økonomiske muskler som skal til, hvis man vil lave større vandløbsprojekter, end der måske ellers kan findes penge til i kommunernes egne budgetter.
/sek.
Havørred Fyn er et ældre (og veldokumenteret) projekt. Siden at Fyns Amt kørte Havørred Fyn (1990-2007) overtog de 10 fynske kommuner projektet ved strukturreformen i 2007. Siden da har kommunerne på Fyn, Ærø og Langeland drevet projektet. En repræsentant fra hver kommune sidder i en fælles styregruppe, som har det praktiske ansvar for den retning som Havørred Fyn udvikles mod. De 10 borgmestre har det overordnede ansvar for projektet.
Styregruppen har ansvaret for drift og udvikling af Havørred Fyns tre indsatser, som er hhv. restaurering af (ørred-) vandløb og fjernelse af spærringer, udsætning af smolt (små havørreder) som bidrag til en bæredygtig og selvreproducerende lokal bestand af havørreder og dernæst (lystfisker-) turisme.
Der er blevet sagt om Havørred Fyn, at ’’vi ved, at indsatserne virker”. Resultaterne af de tre komplimentære indsatser er blevet analyseret af et eksternt evalueringsbureau (2013), som har lavet en nøgletalsanalyse. I den forbindelse er bureauet kommet frem til, at:
Det er resultater som vi er stolte af. Det er skønt at se, at både lokalt erhverv, gæster, kommuner, lystfiskere og alle vi borgere nyder godt af indsatserne. Der er da også indtil nu, åbnet op for mere end 500 km. fynske vandløb, hvor havørrederne i dag kan gyde. I gennemsnit udfører kommunerne i Havørred Fyn da også et vandløbsrestaureringsprojekt hver eneste måned, året rundt, år efter år. Der er nu blevet til ca. 300 af slagsen.
Havørred Fyn er også blevet spurgt ad om evalueringerne viser, hvad den samfundsmæssige omsætning af en lystfiskerfanget og hjemtaget laksefisk er? Det fokuserer evalueringerne ikke på, hvorfor svaret er nej. Spørgsmålet er både sjovt og interessant, og ses ofte ifbm. andre fiskearter på andre fiskedestinationer rundt om i landet og i verden. Her er populære sportsfiskearter som eks. laks, gedde, striped bass, bonefish og tarpon osv. ofte i fokus og ses opgjort per kilo, i styk-værdi osv. De forskellige bud og estimater ses ofte fra tusinde kroner og opefter.
Herhjemme kan enhver interesseret dog let finde offentliggjort forskning online fra eks. Danmarks Tekniske Universitet og Fødevareministeriet, som beskæftiger sig med emnet. Er man interesseret i spørgsmålet kan man i deres rapporter bl.a. læse:
Lystfiskeri i Danmark genererer en omsætning på ca. 2,9 mia. kr. (Kilde: Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet, FOI – working paper nr. 2/2010 v. Lars-Bo Jacobsen: ”Lystfiskernes bidrag til dansk økonomi”, side 1).
Lystfiskerformens andel af alt lystfiskeri: Lystfiskeri efter laksefisk kan antages at udgøre samlet ca. 41% (Kystfiskeri efter havørred, hornfisk osv.: 27%. Å-fiskeri efter laksefisk: 8%. Trollingfiskeri: 6%). (Kilde: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2010. Udarbejdet af COWI: ”Lystfiskeri i Danmark. Hvem? Hvor meget? Hvordan?”, side 10).
Lystfiskere fanger og hjemtager årligt formodentlig ca. 316.000 laksefisk. (Kilde: Danmarks Tekniske Universitet DTU Aqua, 2011: DTU Aqua Report No. 240 v. Sparrevohn, Claus R. et al.: “Eel, seatrout and cod catches in Danish recreational fishing”, side 19).
De offentliggjorte undersøgelser er ikke regionale så tallene er sandsynligvis landsdækkende. Og tallene skal nok ikke tages for endegyldige og må være estimater. Hvad angår spørgsmålet finder man ikke svar der, men en grov sammenligning på tværs af tallene er tilsyneladende det gæt enhver lægmand kan gøre sig for et landsgennemsnit, hvor lystfiskere fanger og hjemtager laksefisk; at 41% af 2,9 mia, kr. / 316.000 = 3.700 kr. Det tænkte rationale her er kun simpel hovedregning på baggrund af estimaterne, og bør som sådan ikke tages for mere end hvad det er. Andre og regulære videnskabelige undersøgelser af den slags tal synes at pege på, at der er en vis omsætning forbundet med lystfiskeres forbrug ifbm. deres fiskeri. Alene at dansk lystfiskeri omsætter for ca. 2,9 mia. kr. er imponerende.
/sek.
Lodsejeren ved Vindinge Å på Østfyn henvendte sig i 2014 til Kerteminde Kommune, da han ønskede en forbedring af naturområdet ved Vindinge Å. Åen løb meget langsomt p.g.a. for lavt fald, og vådområdet ved Holts Mølle var dybest set ikke særligt vådt. Nogle velkomne forbedringer kunne give både et mere velfungerende vådområde og dels genskabe Vindinge Å på hele strækningen. Havørredernes vilkår havde plads til forbedringer. Det har Kerteminde og Havørred Fyn nu lavet om på.
Strækket af Vindinge Å som det så ud, inden den omfattende restaurering af de 700 m. vandløb gik i gang.
Fyns Amt lavede i 2004 et vådområdeprojekt langs Vindinge Å. For at sikre at området blev tilstrækkeligt vådt, blev der lavet opstemninger med flere stentærskler ude i åen, og opstrøms for opstemningerne blev der placeret et vandindtag til jorden omkring vandløbet. Det betød, at vandløbets fald fra en strækning på 700 m. blev samlet på kun 200 m. Det gav et kraftigt kort fald på vandspejlet og lavede opstrøms en såkaldt stuvningszone på 500 m. Stuvningszonen kunne vel nærmest betegnes som stillestående.
Havørred Fyn har givet støtte til, at det rådgivende biologfirma Bangsgaard&Paludan har udarbejdet en ideskitse til et nyt projekt. Dette projekt er nu blevet gennemført også med støtte fra Havørred Fyn. Projektet har kostet 262.000 kr. i alt, hvoraf Havørred Fyn har betalt 209.800 kr. Det er 80% af udgifterne, som det er normalt, at Havørred Fyn betaler til de fynske medlemskommuners vandløbsprojekter. Det giver kommunerne mulighed for, at samle de økonomiske muskler som skal til, hvis man vil lave større vandløbsprojekter, end der ellers findes penge til i kommunernes egne budgetter.
Den ‘nye’ Vindinge Å: Vandløbet liggere højere i terræn, bunden er alsidig og mere gruset med skjulsten og sving i vandet.
Der er nu lavet et nyt vandindtag i Vindinge Å, hvor der selv ved meget lav vandstand tages vand ind fra åen til vådområdet. Det skaber et mere stabilt og fugtigt område med bedre livsbetingelser for fugle, padder og andre dyr, der skal bruge det fugtige miljø for at kunne leve. For at sikre, at der ikke kommer eks. smolt ind i vådområdet ved et uheld, er der lavet et særligt vandindtag, der vender nedstrøms i vandløbet.
I åen er dens tidligere fald igen blevet fordelt på hele strækningen. Stentærsklerne som bremsede vandet er fjernet. Stenene er dog stadig i åen – men nu er de spredt ud som gode skjulesten. Og skjulsten bliver der brug for, for strækningen har modtaget 200 m3 gydegrus til havørrederne. Dermed er den stillestående stuvningszone forvandlet til et naturligt ørredvandløb med gode gyde- og opvækstbetingelser for de ’lokale beboere’.
Vindinge Å som den nu ser ud – et ‘nyt’ fynsk vandløb i topklasse med fynske fisk. Bliver det kønnere?
Området ved Ellingvej er snart fyldt med vand – og fra december er der helt sikkert havørreder på bryllupsrejse dértil også.
Tjek også nyheden i Fyens Stiftstidende og se ’proppen’ blive fjernet.
/sek.
