Facebook Youtube Instagram

Nyhedsliste

RSS feed

Nye film: SEA TROUT BATTLE 2

27.01.2017

 

Snart går det løs med opfølgeren på sidste års succes: Sea Trout Battle. Nu er der fynsk revanchekamp – det endelige opgør.

 

Både ære og skam er på spil, når de skrappeste havørred-fiskere tørner sammen på Fyn. Det er spinnefiskerne mod fluefiskerne: Fire dages intenst fiskeri og to kamerahold er på banen. Og banen er kridtet skarpt op – alle Fyns 1100 km kystlinje med fjorde, vige og yderkyster. Holdene får point for både flest og største havørreder, og skal derfor anvende forskellig fiskestrategi og -taktik, for både at overliste havørreder og hinanden. Det giver os muligheden for, at følge lige i hælene på bl.a. Thomas Hansen, Claus Eriksen og Lars Kyhnau og aflure deres tricks og metoder på de fynske havørredpladser.

 

havørred fyn meerforelle sea trout brown Fyn fünen fishing sea trout battle 2 claus eriksen thomas hansen lars kyhnau

Havørred Fyn er smugkigget filmene og vi kan godt garantere, at der ikke kommer til at mangle hverken kampånd eller havørreder!

Mere end 100.000 gange er afsnittene i film-føjetonen Sea Trout Battle 1 blevet set, siden at vi publicerede den på de forskellige sponsorers kanaler. For at imødekomme den store opmærksom har vi nu fået lavet et helt nyt website til 2’eren, hvor du kan se de kommende fire afsnit helt gratis. Der er premiere på afsnit nr. 1 onsdag d. 1. februar – de øvrige tre afsnit publiceres hver 14. dag efterfølgende.

Allerede nu kan du se traileren på SeaTroutBattle.com

 

 

 

HAVØRREDENS DAG II

18.01.2017

Vi gentager succesen med den populære event for fynske kystfiskere – Havørredens Dag!

Vandpleje Fyn, Fyns Laksefisk og Havørred Fyn er vært for det gratis arrangement, som byder på hele 6 oplæg om det fynske havørredfiskeri, dets baggrund, fremtid og praktisk fiskeri.

Der er kun 150 gratis pladser til aftenen d. 8. februar, så skynd dig at melde dig til på bm@elsesminde.dk

Vi ses!

 

havørredens dag havørred fiskeri havørredfiskerei kystfiskeri meerforelle sea trout fyn event lystfiskeri

Succes med Vindinge Å projektet

28.11.2016

På Østfyn findes nu 700 smukke nye meter af Vindinge Å – og et velfungerende tilhørende vådområde. Havørrederne har allerede kvitteret med gydegravninger på de nye strækninger af vandløbet.

 

Før projektet: Fyns Amt lavede tidligere et vådområdeprojekt i Vindinge Å (2004). For at sikre at området blev tilstrækkeligt vådt, blev der lavet flere stentærskler ude i åen, som fungerede som opstemninger. Opstrøms for opstemningerne blev der også lavet vandindtag til vådområdet omkring vandløbet. Det betød, at vandløbets fald fra en strækning på 700 m. blev samlet på kun 200 m. Det gav et kort og kraftigt fald i åen og lavede opstrøms en stuvningszone på 500 m. Måske ikke just et drømmescenarie for en havørred.

Vindinge å løb altså meget langsomt p.g.a. for lavt fald – og vådområdet ved Holts Mølle var dybest set ikke særligt vådt. Tidligere har det kun været i tilfælde af meget høj vandstand, at der kunne løbe vand i engene, og da der dengang ikke var nogen kontraklap på indløbet kunne vandet også løbe ud igen. Nogle velkomne forbedringer kunne give både et mere velfungerende vådområde og dels genskabe Vindinge Å på hele strækningen til gavn for bl.a. havørreder.

I dag: Kerteminde Kommune og Havørred Fyn har nu gennemført et omfattende restaureringsprojekt. Et nyt vandindtag til vådområdet har betydet, at Kerteminde Kommune med støtte fra Havørred Fyn har kunnet genskabe 700 m af Vindinge Å, med gydemateriale og skjulesten. De første gydegravninger er allerede begyndt at komme:)

Venligst accepter Statistikker, marketing for at se denne video.

I åen er dens tidligere fald igen blevet fordelt på hele strækningen. Stentærsklerne som bremsede vandet er fjernet. Stenene er dog stadig i åen – men nu er de spredt ud som skjulesten. Og skjulsten bliver der brug for, for strækningen har modtaget 200 m3 gydegrus til havørrederne. Dermed er den stillestående stuvningszone forvandlet til et naturligt ørredvandløb med gode gyde- og opvækstbetingelser for ’’lokale beboere’’.

Der er nu lavet et nyt vandindtag i Vindinge Å, hvor der selv ved meget lav vandstand tages vand ind fra åen til vådområdet. Det skaber et mere stabilt og fugtigt område med bedre livsbetingelser for fugle, padder og andre dyr, der skal bruge det fugtige miljø for at kunne leve. For at sikre, at der ikke kommer eks. ørreder og smolt ind i vådområdet ved et uheld, er der lavet et særligt vandindtag, der vender nedstrøms i vandløbet.

 

 

havørred fyn sea trout vandløb meerforelle zeeforel gydebanke

Friske gydegravninger er sikre tegn på, at havørrederne bryder sig om restaureringen.

Restaureringen er blevet gennemført med støtte fra Havørred Fyn. Projektet har kostet 262.000 kr. i alt, hvoraf Havørred Fyn har betalt 209.000 kr. Det er 80% af udgifterne, som det er normalt, at Havørred Fyn betaler til de fynske medlemskommuners vandløbsprojekter. Dét giver kommunerne mulighed for, at samle de økonomiske muskler som skal til, hvis man vil lave større vandløbsprojekter, end der måske ellers kan findes penge til i kommunernes egne budgetter.

/sek.