Sveriges mest populære livsstilsprogram Fiske-Feber var i foråret på Fyn for at fiske havørreder. Værten Claes ”Svartzonker” Claesson kendes af mange som Sveriges fiske-guru, og han havde inviteret en særlig gæst med til Fyn: Agneta Sjödin er hele Sveriges TV-darling – og desuden en fuldkommen uerfaren havørredfisker..
Derfor var det højt spil for TV-crewet på 8 personer, at ville både filme, fange og tilberede vores fynske nationalfisk på kun få dage. Der var meget på spil for både Svartzonker, Agneta og Havørred Fyn, da Fiske-Feber i sidste sæson også forsøgte sig med havørreder på svenske Gotland. Resultatet på Gotland blev, at værten og gæsten fangede… 0 havørreder.
Anderledes godt gik det her på Fyn. Allerede på sin 2. dag som havørredfisker fik Agneta Sjödin landet to pæne fisk – og tilmed også Svartzonkers stang, som midt i alt tumulten var forsvundet ud i bølgen blå.
Dét blev alt sammen til et 40-mins. program, som du kan se gratis online, da det blev sendt på svensk TV i går.
(opdateret 30.8.)
I morgens kom Assens borgmester, Søren Steen Andersen (V) og MF Jane Heitmann (V) med en stor nyhed for fynsk Lystfiskeri: Et dansk Center for Kyst og Lysterfiskeri – på Fyn. De har taget initiativ til projektet og tilmed fået det på finansloven for 2018. Her er der afsat et budget på 32 mio. kr. over de næste fire år til projektet.
På DR P4 Fyn deltog de to initiativtagere samt Havørred Fyn og Danmarks Naturfredningsforening i nyhederne i morges ml. kl 07:15 til 08:15. Her fortalte de to politikere, at centeret vil skulle formidle de unikke muligheder om lystfiskeri, som vi har på Fyn og øerne. Ligeledes skal centeret bidrage til, at styrke Fyns førende position inden for sportsfiskeri, som vil bidrage til at gøre Fyn og øerne en endnu bedre destination for alle lystfiskere.
Derfor bliver det meget spændende at følge arbejdet med finansloven her i løbet efteråret, da planerne står og falder med denne.
Hos Havørred Fyn er vi positive over de ambitiøse planer og gode nyhed. Havørred Fyns ’’grundprodukt’’ er jo havørreden, og vi bruger vores ressourcer på at restaurere ørredvandløbene på Fyn, Ærø og Langeland samt udsætte smolt til at ophjælpe en bæredygtig og selvreproducerede bestand af fynske havørreder. Det har vi gjort siden 1990, og mere end 300 spærringer er nu fjernet og der er åbnet op for mere end 500 km lokale vandløb, hvor havørreden i dag kan gyde. Ligeledes udfører de frivillige lystfiskere i Vandpleje Fyn også et stort arbejde med restaurering af vandløb og udlægning af gydegrus. Derfor er havørredfiskeriet på Fyn helt unikt godt. Vi har et solidt ’grundprodukt’ – det er så godt, at mange fynboer fisker havørreder og som bekendt rejser også mange turister til Fyn og øerne for at fiske havørreder. Det betyder, at Havørred Fyns hidtidige arbejde genererer:
Dét er en helt unik Fynsk præstation, som andre lystfiskere og lystfisker-destinationer ser på med misundelse. Men på Fyn kan vi godt blive bedre, og det nytter ikke at hvile på laurbærrene. Grundproduktet skal selvfølgelig være her. Det er det – og det kan blive bedre. Vi kan få flere og større havørreder på Fyn og øerne. Det er vejen frem. Derfor er en hensigtsmæssig og bæredygtig forvaltning af havørrederne afgørende for, at først fiskeriet og dernæst resultaterne er gode. Som en del af en god formidling, service og samlingssted for alle lystfiskere, vil et Dansk Center for Kyst- og Lystfiskerturisme være en stort løft i den rigtige retning. Kan centeret tilmed rumme et videnscenter omkring havørreden og forvaltningen af bestanden, vil vi have et endnu bedre grundlag at bygge videre på – frem mod et bedre sportsfiskeri og bedre natur til gavn og glæde for både fynboer, lystfiskere, turister og fynsk erhverv.
Læs mere fra nyhederne her i Fyens Stiftstidende, hvor bl.a. borgmesteren, Denmark Fishing & Outdoor Lodge og Helnæs Lokalrådsformand udtaler sig. Ligeledes er Vandpleje Fyn og Havørred Fyn på banen, og DSF roser initiativet ligesom en lokal byrådskadidat.
TV2 d. 23.8.17. har bl.a. talt med lokale kystfiskere om emnet og sendte et nyhedsindslag i aftes.
Som det nogle gange hænder, er snakken om fisk og fiskeri mellem lystfiskere og undervandsjægere genoptaget her i weekenden. TV2 Fyn har lavet et nyhedsindslag om emnet, som sendtes lørdag d. 12. august.
Glædeligvis er det første, som både lystfiskere og undervandsjægere dog er enige om, at Fyn og øerne er et af de bedste steder at opsøge havørreden. Men som det pointeres af Danmarks Sportsfiskerforbund, er det reelle omfang af undervandsjagten ukendt (altså selve metodens udtag af havørreder).
Uanset hvilken holdning man må have til emnet, så er både undervandsjægere og lystfiskere enige om, at en kommende lovgivning og regulering på området, bør gælde for alle parter. Dét er også den bedste forudsætning for, at vi fremover kan have en endnu mere bæredygtig forvaltning af vores fynske nationalfisk – og alle de andre arter i øvrigt.
Her kan det, som det også foreslås af flere parter, være en løsning med en fremtidig fælles bag-limit og evt. såkaldt største- og mindstemål. En sådan løsning sås udført på Bornholm sidste år, da det var tid til en revidering af fredningsbekendtgørelsen for solskinsøen. Løsningen der tog for øvrigt sit afsæt i den ”fynske model” eller ”Odense-modellen”, som så dagens lys ved revisionen af de fynske fredningsbestemmelser for et par år tilbage.
Fra Havørred Fyns side er opfattelsen, at emnet (altså en revision af regler og love) er et fordelingspolitisk spørgsmål, som derfor afgøres af politikerne. Her må sigtet være, som det også hidtil har været på Fyn og øerne, at der tilstræbes en bæredygtig forvaltning af havørrederne.
/sek.