I Tranderupdal, næsten midt på øen, har Langemade Afløbet længe levet et stille liv i mere end en halv km. underjordisk betonrør. Siden 1958 er der derfor ikke mange, der har set noget til vandløbet, som stille løber ud i havet på øens sydside. Rørlægningen ophørte kun 200 m. fra det sted, hvor vandløbet munder ud i Østersøen. Det betyder, at Langemade Afløbet kun har været et naturligt vandløb på sine første par hundrede meter fra stranden, inden betonrøret lukkede alt lys og liv ude.
Ved elektrofiskeri på Langemade Afløbets nederste stræk blev der i 2008 ikke fundet nogle ørreder, og vandløbet blev dengang erklæret uegnet til yngeludsætninger. Man stoppede udsætningen af havørreder vandløbet i 2009, som siden har ligget hen i det stille.
Langemade Afløbets udmunding i havet: Med meget regn og høj vandføring løber vandløbet ud over stranden. Det er rigeligt til, at havørreder kan svømme både op og ned ad vandløbet i forbindelse med deres gydning om vinteren.
I 2014 besluttes det, at undersøge de 200 m. vandløb igen. På disse 200 m. snor Langemade Afløbet sig nu naturligt af sted under udhængende brinker, gennem brøndkarse og mellem grus og sten. Her ventede biologerne fra Fyns Laksefisk noget af en glædelig overraskelse: Det lille vandløb var nu pakket med små havørreder.
Med elektrofiskeri fandt man en tæthed af halv-års havørreder på hele 288 stk. på 100 m2 vandløb. Vandløbets nedre stræk blev desuden bedømt med en såkaldt biotopkarakter på 4. Biotopkarakteren 4 gives på en skala fra 1-5, og må siget at være er meget flot resultat. Til sammenligning kan det nævnes, at jf. DTU Aqua er et antal på 60 stk. havlårs havørreder på 100 m2 et tilfredsstillende resultat, for et vandløb med biotopkarakteren 4. Langemade præsterede mere end det firedobbelte.
Nyt vandløb: Her lå tidligere en betonrør med et vandløb inden i. Nu er Langemade Afløbet fritlagt igen og er blevet lige så smukt som det var før 1958.
På baggrund af den fornemme tilstand i vandløbet – og dets store potentiale som gydeområde – besluttede Ærø Kommune at arbejde for, at få den rørlagte del af vandløbet åbnet op. Ved en åbning af betonrøret restaureres vandløbet, så det kommer til at løbe naturligt og bugtende igennem terrænet, lige som det gjorde inden 1958.
Arbejdet har stået på i måneder med tunge maskiner, hårdarbejdende mænd, sten og store mængder jord. Ærø Kommune har nu ved en officiel indvielse d. 1. juli kunne åbne den 650 meter lange strækning, så havørreder – og al anden fauna og flora – nu har mere end 850 m. vandløb i høj kvalitet.
Projektområdet set fra oven: Den blå markering er det naturlige vandløb, hvor man fandt de mange mindre havørreder. De røde og grønne farver skitserer, hvordan vandløbet er planlagt at bugte sig, når det er gravet fri fra betonrøret og reetableret, som det var inden 1958.
I dag skal der stadigt ikke sættes yngel ud, men det er fordi vandløbet er selvreproducerende, hvilket er ambitionen for alle havørred-vandløbene: ”Det er en særlig god følelse, at være nået så langt med et ørred-vandløb, som ellers var sparket helt til hjørne for kun otte år siden. Vi arbejder jo for, at havørredbestanden på sigt kan blive selvreproducerende. Dagen i dag er særligt god for havørrederne, men også for den natur som vil udvikle sig i og langs det nye vandløb. Stor ros til Ærø Kommune for det fine projekt” siger Jan Kjeldsen, projektleder for Havørred Fyn.
Indvielsen af Langemade Afløbet: Ærøs borgmester Jørgen Otto Jørgensen lader en af de unge publikummer klippe snoren over – dagen handlede jo om de kommende generationer.
I alt genskabes her ca. 850 m. åbent vandløb. Vandløbsprojektet har en omkostning af 472.000 kr., hvoraf Ærø Kommune selv betaler 20% (94.000 kr.) og Havørred Fyn betaler de øvrige 80% af udgifterne på 378.000 kr.
De 10 fynske kommuner i Havørred Fyn kan via den fælles vandløbsprojektgruppe søge om tilskud til deres havørred-projekter i vandløbene, hvorved Havørred Fyn kan betale op mod 80% af udgifterne. Den praksis har foreløbigt fjernet mere end 220 spærringer i fynske ørred-vandløb, og derved åbnet op for mere end 500 km. gydevandløb.
/sek.
Odense Å er særlig interessant for de fynske havørreder, og havørredfiskere, da vandløbet afvander ca. 1/3 af øen. Dermed udgør åen det potentielt største gyde- og opvækstområde for vores lokale havørredbestand. Et potentiale som stadig er fjernt fra opfyldt.
Odense Å har i dag fire væsentlige opstemninger som udgør spærringer for havørredens yngel og gydevandring op og ned ad åen. Det er hhv. Brobyværk, Dalum Papirfabrik, Munke Mose og Ejby Mølle. Alle fire lokaliteter udgør såkaldte stuvezoner, hvor vand (og fisk) bremses op af menneskeskabte konstruktioner, hvorved åen antager karakter af en langsomt flydende sø. De fire lokaliteter er alle ønskede restaureringsprojekter for Havørred Fyn, som gerne ser åen løbe naturligt afsted. Men projekterne overstiger langt vores opgave og økonomiske formåen.
Havørred Fyns årlige budget til vandløbsrestaurering i samtlige 10 fynske kommuner udgør ca. 1,7 mio. kr. En fjernelse af spærringen i eks. Dalum har en overslagspris på ca. 8 mio. kr. Derfor er det meget interessant, hvorvidt opstemningerne prioriteres i statens vandplaner – da staten i så fald bidrager til hovedparten af udgifterne. Med andre ord er vandområdeplanernes anerkendelse af spærringer en afgørende forudsætning for, at det overhovedet er økonomisk muligt at fjerne spærringerne.
Spærringen ved den nu lukkede Dalum Papirfabrik: Fotografen står på selve fabrikkens bro over Odense Å. Opstrøms ses nogle hundrede meter af opstuvningszonen, som hindrer passage af flora og fauna både op ned ad i åen.
Vandrådet for Odense Fjords Opland har i samarbejde med kommunerne, ønsket at finde en løsning på opstemningen ved Dalum Papirfabrik. Som resultat af arbejdet indgik Dalum Papirfabrik derfor som del af det indsatsprogram, som kommunerne foreslog Naturstyrelsen.
Af de nye vandområdeplaner fremgår det, at Naturstyrelsen anerkender Dalum Papirfabrik som en reel spærring i Odense Å. Det samme gælder for både Brobyværk, Munke Mose og Ejby Mølle. Det er godt nyt for Hr. og Fru Havørred.
De fire spærringer er dog nu samtidigt kategoriserede som ’’undtaget fra krav om opfyldelse af miljømål i senest 2021’’, som det er formuleret på Miljø- og Fødevareministeriets MiljøGIS-platform. Det betyder, at det ikke ønskes at fjerne opstemningerne i indeværende planperiode.
Det er ikke en god nyhed for de nulevende havørreder. Ser vi i stedet på Odense Ås lange historie, er det godt nyt for fremtidens fynske havørreder. En fremtidig løsning af passageproblemerne vil være et afgørende løft for bestanden af havørreder i deres største gydeområde.
Dalum Papirfabrik: Odense Å i vinterflom ved broen i midten af billedet, som sammen med den opstrøms opstuvningszone, udgør spærringen i vandområdeplanerne.
Vandområdeplanerne er statens samlede plan for vores danske vandmiljø, og skal bl.a. sikre renere vand i kystvande, søer, vandløb og grundvand til gavn for både folk, fisk og flora. Det er statens måde at implementere EU’s vandrammedirektiv, som forvaltes af Styrelsen for Vand og Naturforvaltning (SVANA).
Anerkendelsen af de fire opstemninger som spærringer er afgørende for en fremtidig løsning. Staten har imidlertid ikke fundet finansiering til at gennemføre indsatsen i denne planperiode. Det betyder, at der skal findes en løsning på spærringerne i vandplanernes sidste planperiode (2021-2027).
Sideløbende arbejder de fynske kommuner i Havørred Fyn videre med vores egne restaureringer af de fynske vandløb. De frivillige projekter, som udføres af kommuner, lodejere og lystfiskere i fællesskab, har foreløbigt fjernet mere end 220 spærringer og åbnet op fore mere end 500 km fynske vandløb, hvor havørreden i dag kan gyde. Det betyder, at Havørred Fyn udfører et restaureringsprojekt i de fynske vandløb hver eneste måned, året rundt, år efter år.
Opstrøms Dalum Papirfabrik: ”Åen i åen” er et stryg, som skaber en vis passage for bl.a. havørredsmolt. Det anerkendte problem er de følgende 3 km af åen, som ligger opstrøm for stryget: Opstuvningszonen, som gør det vanskeligt for smolten af finde sin vej ud mod havet.
/sek.
Bestyrelsen for Odense Å Sammenslutningen har besluttet, at forenkle reglerne for fiskeri i Odense Å. De tidligere regler for bl.a. fiskeri med orm og hvor/hvornår man måtte fiske gedder, er lavet om. Der er tale om flere ændringer, men bl.a. er det nu tilladt at fiske med orm el. maddiker i alt vandet, som Odense Å Sammenslutningen forvalter. Desuden må der også fiskes efter gedde og sandart med agnfisk.
Ambitionen er, at gøre det mere enkelt og nemmere at fiske, ikke mindst for de yngre lystfiskere.
Fiskevandet i Odense Å systemet er desuden blevet ny-inddelt i tre zoner. Regler for fiskeri kan variere lidt mellem de nye zoner, hvilket man skal være opmærksom på. Den første, zone I, løber fra udmundingen og op t.o.m. Kertemindemindevejsbroen. Zone II løber herfra og opstrøms til Fruens Bøge (jernbanebroen). Zone III er fra jernbanebroen og opstrøms.
Husk altid at holde dig opdateret på reglerne, som du kan læse hos Odense Å Sammenslutningen her.
/sek.
