Facebook Youtube Instagram
14.10.2024

Vi søger flere nøglefiskere!

Christian Thomsen

cht@destinationfyn.dk

Havørred Fyn søger flere nøglefiskere – er du én af dem?

Vi søger nu engagerede lystfiskere til en helt særlig opgave: at blive nøglefiskere hos Havørred Fyn. Som nøglefisker vil du spille en afgørende rolle i vores videnskabelige arbejde med havørreden omkring Fyn og Øerne.

Hvem er nøglefiskerne?

Nøglefiskerne er en eksklusiv gruppe af mere erfarne lystfiskere, som alle spiller en central rolle i Havørred Fyn's videnskabelige undersøgelser af havørredbestanden omkring Fyn og Øerne. Disse sportsfiskere er ikke blot frivillige, men fungerer som vores kontrolgruppe, hvilket betyder, at de indsamler data uafhængigt af de øvrige frivillige lystfiskere. Denne uafhængige dataindsamling er afgørende for at kunne verificere de data, der kommer fra projektets øvrige deltagere - særligt gennem Fangstjournalen..

Nøglefiskernes opgave er at fiske på deres sædvanlige lokationer og tidsrum, samtidig med at de bidrager med værdifulde observationer og fangstrapporter. Deres indsats hjælper os med at skabe et solidt grundlag for den videnskabelige forskning, der skal sikre en bæredygtig fremtid for havørreden.

Hvad skal der til?

Nøglefiskerne er den gruppe, som kommer med helt ned i maskinrummet. Vi mødes et par gange i året til vidensdeling og arrangementer med forskellige formål og temaer. Dette kan være alt fra oplæg omkring mærkningsforsøg, til test af fiskegrej. 

For at blive nøglefisker ser vi på flere kriterier, såsom:

  • Hvor på Fyn du bor
  • I hvilke områder du primært fisker
  • Hvor ofte du fisker

Som nøglefisker er du med til at sikre præcision og pålidelighed i vores data og undersøgelser, og din indsats har en direkte indflydelse på projektets succes. Derfor forventer vi også dedikation, engegement og fuld ærlighed fra vores nøglefiskere. Vi vil gerne dække hele Fyn og Øerne mere effektivt, og  derfor søger vi nu flere nøglefiskere til at blive en del af denne vitale gruppe.

Photo - Nøglefiskere efter testtur af fiskegrej hos en iværksætter som har været i forløb hos Erhvervshus Fyn

For at ansøge ska du gøre følgende:

Kunne du tænke dig at være med? Så send en ansøgning! Alt du skal gøre er at følge dette link, og udfyld ansøgningen: ANSØGNING NØGLEFISKER 

Har du spørgsmål, så er du velkommen til at række ud til Christian Thomsen på CHT@Destinationfyn.dk 

Christian Thomsen