Facebook Youtube Instagram
20.12.2024

Havørred Fyns Vandløbsgruppe sender over 1.5 millioner kroner efter Fynske Vandløb

Christian Thomsen

cht@destinationfyn.dk

test

Store projekter på vej: Forbedringer i de fynske vandløb

Havørred Fyns vandløbsgruppe har netop besluttet at støtte en række spændende restaureringsprojekter, der skal styrke forholdene i nogle af de fynske vandløb. Den 16. december 2024 blev det besluttet at prioritere projekter i Assens-, Faaborg-Midtfyns-, Nordfyns- og Svendborg kommuner.

Havørred Fyn er et samarbejde mellem alle 10 fynske kommuner og ejes i fællesskab af dem. Projektets samarbejdsaftale har til formål at genskabe naturlige bestande af ørreder i de fynske vandløb. Kommunerne bidrager til en fælles fond, hvorfra midlerne fordeles til vandløbsprojekter på tværs af kommunegrænser. Fordelingen og udvælgelsen af projekter sker to gange årligt af Havørred Fyns vandløbsgruppe, som består af repræsentanter fra de deltagende kommuner.

I år er der af Havørred Fyn fordelt samlet 1.560.000 kr. til projekter i de fynske vandløb.

Årets projekter omfatter blandt andet:

🔹 Etablering af sandfang i Stavis Å
🔹 Åbning af en rørlagt strækning i Vrangbækken
🔹 Udlægning af gydegrus og skjulesten i Haarby Å og Sallinge Å

Disse initiativer har til formål at forbedre gyde- og opvækstmulighederne for ørreder og samtidig skabe optimale levevilkår for de mange smådyr, der lever i og omkring vandløbene. Restaureringerne er vigtige skridt i retning af at sikre en bæredygtig og rig biodiversitet i de fynske vandløb.

Følg med i projektet i 2025

I det kommende år vil vi dykke ned i de enkelte projekter og dele både baggrundshistorier og resultaterne med jer. Hvordan bliver sandfanget etableret i Stavis Å? Hvilken betydning har åbningen af Vrangbækken for havørreder på sydfyn? Og hvordan gør gydegrus og skjulesten en forskel for ørrederne og vandløbene i heletaget? Det og meget mere vil vi tage et nærmere kig på i 2025.

 

Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår! 🎄✨

Med venlig hilsen
Havørred Fyn

Christian Thomsen