Iltsvind i de indre danske farvande, er desværre blevet til en hyppigt tilbagevendende begivenhed…
Iltsvind kan opstå på flere forskellige måder, dog er den iltsvind vi oplever i dag kommet på baggrund af udledning af unaturlige store mænger næristoffer fra menneskelig aktivitet. Dette indebærer især udledningen af fosfor og kvælstof (ofte Nitrat) som stammer fra vores landbrug, spildevand og gennem luften fra afbrænding af kul, olie og gas i trafikken og vores fælles energiforsyning. Men hvordan kan udledningen af disse næringsstoffer resultere i iltsvind? – Det simple svar er, at disse næringsstoffer giver en voldsom vækst af alger som optager de udledte næringsstoffer. Du har måske oplevet tendensen til lettere grumset vand i sommermånederne, selvom vinden er svag, eller de store mængder fedtemøg og andet ”snask” i vandet, som konstant hægter sig på linen og krogen. Algerne lever ikke i særlig lang tid, og når algerne dør, så falder de til bunden og under nedbrydningsprocessen optager de ilten fra vandet. De næringsstoffer som algerne har optaget bliver desuden frigivet til den næste generation af algeproduktion, og denne proces kan faktisk forekomme op til 10 gange i løbet af en sæson, samtidig med at der fortsat bliver udledt næringsstoffer fra land til vand. For yderligere forklaring, så kan du med fordel se denne lille forklaring fra miljøstyrelsen:
(Miljøstyrelsen, 2019)
Iltsvind er ikke et nyt fænomen, og på trods af den stigende opmærksomhed og den forhøjede politiske indsats om at nedbringe udledningen af næringsstoffer, så er der alligevel de seneste 10 år sket en forøgelse i udledningen af især kvælstof. Overvågning af havets iltindhold er en vigtig proces for at indsamle data, som tydeligt afspejler vores aktiviteter over overfladen. Hvordan disse målinger bliver lavet, kan ses her:
(Miljøstyrelsen, 2020)
Iltsvind og Havørreder
Hvilken effekt har iltsvindet så på havørrederne? Kort fortalt, så ynder havørreden at opholde sig i lavt og iltrigt vand, og den er naturligvis, som alle andre havdyr, ikke særlig begejstret for iltsvind. Vand med højt iltindhold vil være med over 80% mætning, hvor vand med lavt iltindhold vil være under 30% mætning. 100% mætning betyder at vandet har optaget så meget ilt som muligt og 0% betyder at der ikke er mere ilt tilbage i vandet. Havørreden kan forholdsvis hurtigt trække væk fra iltfattige områder, hvor den eksempelvis kan befinde sig mere kystnært hvor bølgerne iltre vandet nær overfladen, i modsætning til f.eks. torsken og fladfisken. Hårdest ramt er dog havørredens byttedyr, såsom kutlinger, rejer og andre bundnære dyr, der nu må dele levehabitat i en sump af døde alger, døde artsfæller og et unaturligt lavt iltindhold. Når efterårets blæsevejr sætter ind, og de solrige timer bliver mindre, vil havets ilt-niveau langsomt stige igen. Dog er der mange steder hvor iltsvindet efterlader en ørkenlignende havbund, som kan tage mange år om at reetablere sig, da alger som eks. enårige brunalger (også kaldet fedtemøg) hæfter sig til tang and andre flerårige arter, og langsomt kvæler disse.
Fedtemøg i “Lillehav” ved Marstal, Ærø. Photo: Christian Thomsen
Set fra et mere avanceret og kritisk udgangspunkt, så deler iltsvind og varmt vand samme sæson. Som tidligere forklaret, så optager de døde algers nedbrydningsproces enorme mængder ilt ved havbunden, og dette kombineret med varmt overfladevand er ikke en god kombination for havørrederne (eller andre fisk). I følge en rapport udviklet af DTU Aqua, trives havørreder bedst i vand mellem 12-17 grader, de kan godt klare den i vand på 20 grader, men hvis vandet bliver omkring 25 grader, kan det være dødeligt for havørrederne. Fisk har i modsætning til mennesker vekselvarme, hvilket betyder at deres kropstemperatur reguleres af deres omgivelser, og de må derfor aktivt opsøge køligere vand hvis det bliver for varmt. Faktisk bruger havørrederne 2-3 gange mere ilt hver gang temperaturen stiger 10 grader. Som udgangspunkt ville havørrederne søge ud på dybere vand på denne tid af året, da vandtemperaturen er væsentlig køligere der, men hvad gør havørreden når der er iltsvind ved bunden, og overfaldevandet er for varmt?
Figur 1: Sommer scenarier – (Fiskepleje.dk / DTU Aqua, 2022)
– DTU Aqua har lavet et studie med udgangspunkt i Kattinge vig (nær Roskilde) under sommeren 2018. Her oplevede Danmark flere hedebølger, og vandtemperaturen steg til over 25 grader i vigen. Samtidig med de høje vandtemperature ved overfladen, var bunden præget af iltsvind. Havørrederne var i en “pest eller kolera” situation, og derfor tvunget til at opholde sig i det varme overflade vand – eftersom de nedre vandlag var en sikker død trods dets køligere temperature (18-19 grader). For at gøre det simpelt, kan der opstilles 3 scenarier der kan ske for havørrederne over sommeren (Se Figur 1). Scenarie 1 er den ideelle sommer for havørrederne. Her er der iltrigt vand and vandtemperaturen er under 20 grader. Ved scenarie 2 stiger vandtemperaturen til over 20 grader, og her vil havørrederne søge mod dybere vand hvor der fortsat er iltrigt. Dette er hvad vi ofte oplever om sommeren, hvor havørrederne trækker ind til kysten i de mørke og køligere timer på døgnet, og “gemmer” sig på det dybe midt på dagen. Scenarie 3 er hvad Kattinge vig oplevede i 2018, hvor der var ekstreme vandtemperature samtidig med iltsvind. Her var havørrederne tvunget til at opholde sig i det varme overflade vand, og der blev rapporteret havørreder med kropstemperatur på hele 26 grader. Under samme undersøgelse blev der yderligere udviklet denne model som viser overlevelses chancerne for havørreder målt på iltmangel og vandtemperature (Se figur 2). Obs. modellen er udviklet på baggrund af undersøgelsen foretaget ved Kattinge vig, og derved stedsbestemt.
Figur 2: Overlevelses chancer for havørred – (DTU Aqua / Marie Hartlev Frausing)
Fjorde, vige, og indre farvande er alle meget følsomme overfor vand-temperaturstigninger. Det er samtidigt også her at mange af vores åer, vandløb, samt spildevand løber ud og derved er der ofte et unaturligt højt indhold af næringsstoffer i vandet, som er det der udløser algeopblomstring som i sidste ende medføre iltsvind. Hvis havtemperaturerne stiger og der ikke sker ændringer i udledningerne af næringsstoffer, så kan det have enorme betydning for de danske havørreder.
Photo: Søren Knabe
I åer og bække som ofte kan blive betragtet som motorvejen for disse næringsstoffer, har man igennem de sidste 50 år set merkant forbedringer, og vi hos Havørred Fyn fortsætter naturligvis med at gøre alt i vores magt for at vi fortsat skal bevæge os i den rigtige retning. Dog viser data og tal at der stadig er op til 4 gang så højt kvælstof og fosfor indhold i vores vandløb, som der ville forekomme under en naturlig udvaskning.
Hvis du vil læse mere, så kan du med fordel læse videre her:
Hvad kan du selv gøre?
Hvis du ønsker at gøre en indsats, så vil Danmarks Sportsfiskerforbund meget gerne modtage film og billeder fra dig og dit fiskevand, hvis det er blevet ramt af iltsvind, så vi sammen kan råbe politikkerne op. Se Kaare beskrive hvordan her:
