Facebook Youtube Instagram
06.01.2026

Havørrederne har for alvor taget de nye gydebanker i Harndrup i brug!

Christian Thomsen

cht@destinationfyn.dk

 

Havørrederne er vilde med deres nye gydebanker i Harndrup Å!

Blot 4 uger efter at Den Fynske Grusbande var på spil i Harndrup, var der fyldt med Havørreder. Se de flotte film fra projektet her

Se indslaget fra TV2 fyn her

Tv2 Fyn besøgte Harndrup Å ved Harndrup Kirke sammen med frivillighedskoordinator Søren Knabe og snakkede med Marketingkoordinator Christian, omkring hvorfor det er vigtigt med disse initiativer i de små vandløb, og hvilken betydning de har på den lange bane. Se hele indslaget fra TV2Fyn her:

https://www.tv2fyn.dk/nyheder/21-12-2025/1930/2112-21-dec-2025

Når havørrederne gyder på helt nye stryg!

Venligst accepter Statistikker, marketing for at se denne video.

Er du nysgerrig på hvordan de nye gydebanker blev til? Så se her!

Den Fynske Grusbande i Harndrup - 10 år efter

Mens mange var taget til Sea Trout Open, og stod på kysten for at fiske efter havørreder, var nogle af Fyns mest engerede ildsjæle mødt op ved Kirken i Harndrup, for at lægge et nyt lag gydegrus i åen

Den Fynske Grusbande tilbage ved Harndrup Å – 10 år senere

Den Fynske Grusbande tilbage ved Harndrup Å – 10 år senere

Ti år efter at Vandpleje Fyn og Den Fynske Grusbande sidst besøgte Harndrup Å, vendte grusbanden tilbage for at give vandløbet et nyt løft. Otte dedikerede frivillige trodsede regn, blæst og højt vand for at fortsætte arbejdet på samme strækning som dengang.

Der blev suppleret med nyt gydegrus og skjulesten, så ørrederne igen får optimale betingelser for at gyde og vokse op. Trods de udfordrende forhold blev opgaven løst med godt humør og stort engagement.

De nye sten og grus sikrer variation i strømmen og skaber gode skjul for fiskeyngel – en vigtig indsats for et sundere og mere naturligt vandløb.

Selv i silende regn viste Den Fynske Grusbande, hvad frivilligt engagement og viljen til at gøre en forskel kan udrette.


Se projektfilmen på YouTube! (klik på billedet)

Se den 10 år gamle projektfilm fra første projekt på YouTube! - (klik på billedet)

Christian Thomsen