Facebook Youtube Instagram
18.11.2024

Fredning af havørreder i gydedragt

Christian Thomsen

cht@destinationfyn.dk

Fredning af farvede havørreder: Hvad du skal vide

Fra den 15. november er havørreder i gydedragt fredet, og det er forbudt at hjemtage de såkaldte "farvede" fisk. Fredningen varer frem til og med den 15. januar, men vi anbefaler også efter denne periode at skåne de "farvede nedgængere." Bemærk, at reglerne gælder her på Fyn og Øerne, samt det meste af landet, men at der også findes andre lokale regulativer, som kan variere efter sted.

Når havørreder er i gydedragt, får de et brunligt og gyldent udseende, og deres skæl fæstnes som en del af naturens forberedelse til gydevandringerne. Det er vigtigt at give dem ro til at fuldføre denne naturlige proces.

Fiskeri i fredningsperioden

Selvom farvede havørreder skal genudsættes, betyder det ikke, at fiskeriet behøver at stoppe. Sølvblanke havørreder, som ikke er i gydedragt, svømmer stadig rundt og kan hjemtages. Er du usikker på, om din fangst er blank eller farvet? Kig efter løse skæl – et kendetegn ved blanke havørreder.

Hvis du fanger en farvet havørred, opfordrer vi til en hurtig og nænsom genudsætning. Vil du tage et billede, så hold fisken under vand, indtil kameraet er klar.

Hvis du gerne vil hjemtage en fisk, så er den idelle spisefisk ifølge os, en finneklippet havørred mellem 45-55 centimeter. Ligeledes anbefaler vi at man genudsætter de store overspringere, som sports- trofæfisk. Måske kommer glæden og oplevelsen tilbage til dig, eller din fiskemakker i fremtiden. 

Knæk og bræk!

Christian Thomsen