Facebook Youtube Instagram
05.04.2023

Årets første smoltudsætning!

Christian Thomsen

cht@destinationfyn.dk

I dag er der blevet foretaget årets første smoltudsætning ved Å å. Omkring 9.000 smolt blev i dag sat ud med fint besøg af Assens borgmester, Søren Steen Andersen samt Ebberup børnehus.

Tidligt i morges blev ballet skudt i gang ved FGU – Fyns laksefisk. Her skulle stativerne, slangerne og pumpen støves af, da fiskene skulle læsses på bilen. Samlet blev omkring 9.000 smolt fragtet til Å å af to omgange. Assens borgmester, Søren S. Andersen besøgte igen i år årets første udsætning, men også Ebberup børnehus kom forbi med en masse nysgerrige børn. De fik set hvordan de små ørreder ser ud, og hjalp til da fiskene skulle sættes ud i vandet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Årets første smoltvagt, Søren Skarby, stod også klar på posten med hans ”afrikanske horn” som uden tvivl ville skræmme alt og alle væk. Dog var den store folkemængde til den første udsætning en fantastisk smoltvagt i sig selv. Vejret kunne man ikke klage over, eller kan man? De bedste forhold at sætte fisk ud i, vil nok ikke kunne kategoriseres som behageligt opholdsvejr. Overskyet, regn og hård pålandsvind, som vi så sidste år, er langt bedre vejr at udsætte fisk i, da det mindsker rovdyrenes succes chancer markant.

– Derfor er det endnu mere vigtigt at der er smoltvagter til stede når fiskene bliver sat ud. Da de første tre timer var gået, blev smoltvagten Søren Skarby aflyst af den næste smoltvagt, som nok fik lidt mere at se til eftersom børnehuset var taget hjem igen.  

 

 

Venligst accepter statistikker, markedsføring for at se denne video.

Der er stadig flere ledige smoltvagter. Efter påske går udsætningerne for alvor i gang, så vi kan kun anbefale at gå ind og tage en smoltvagt – se mere her: Smoltvagt 2023 er i luften!

Christian Thomsen