Facebook Youtube Instagram
15.09.2025

Halvårsfredningerne starter i morgen d. 16 September

Christian Thomsen

cht@destinationfyn.dk

Halvårsfredning = 16 september - 15 Marts (begge dage inkl.)

Halvårsfredningerne starter i morgen, den 16. september.
Fra denne dato er mange små vandløb beskyttet af en 500 meters (begge sider) fredningszone, hvor fiskeri er forbudt.

Det er dit ansvar som lystfisker at kende reglerne – og vi hjælper dig gerne med at få styr på dem.

Har du styr på om dit hot-spot du havde planlagt til næste weekend er omfattet af en halvårsfredning?

Fyn og Øerne gemmer på et væld af flotte vandløb – både store og små. Nogle af disse er beskyttede med helårsfredninger, hvilket betyder, at fiskeri er forbudt hele året inden for en 500 meters zone omkring udmundingen. Andre vandløb har halvårsfredninger, og her er fiskeri tilladt fra d 16. marts - 15 september. Så skal du ud med snøren, så husk, det er dit ansvar at sikre dig, at du fisker på lovlige steder. Nogle fredninger er markeret med skilte, men det gælder langt fra alle områder. På vores Kort kan du hurtigt se om fiskepladserne er hel- eller halvårsfredet. 

Giv de store farvede fisk en chance!

For mange sportsfiskere er d. 16 september et ægte efterårstegn. Bladende er knap ved at falde fra træerne, men vi møder store flokke af trækfugle langs kysten, vi ser at vandtemperatruen falder drastisk og de mørke tider begynder for alvor at fortære døgnets fisketimer.

Størst er alt, er dog at fiskene begynder ligeså stille at trække i gydedragt. Det er nu, at de store, farvede havørreder begynder deres vandring op i åerne for at gyde. De er naturens avlsfisk og grundlaget for de kommende generationer.

 

Vil du være helt sikker på, hvor der gælder fredninger – og om de er hel- eller halvårsfredninger?

Så tjek vores kort her: KORT

Husk også, at især på Fyn og Øerne findes der mange sårbare naturområder og vildtreservater, som kan være underlagt særlige fredninger.

Og nu du er i gang: Sørg lige for, at dit fisketegn er fornyet – så er du helt klar til efterårssæsonen.

Christian Thomsen