Det at fange en havørred hørte for blot en generation siden til sjældenhederne. Fyns bække, åer og lavvandede kyster er ellers fra naturens side nærmest som skabt til havørreder. Alligevel kunne man tage på kysten den ene gang efter den anden uden så meget som at mærke et hug.
En vigtig årsag var, at der var lagt hindringer i vejen for havørrederne, når de forsøgte at vandre op i bække og åer for at gyde. Dæmninger ved vandmøller, vandkraftværker og gamle engvandingsanlæg virkede som regulære stopklodser. Dermed var hundredvis af kilometer gode gydeområder øverst i vandløbene lukket land for havørrederne. I de fleste bække og åer var der ikke én, men adskillige spærringer, som ingen havørred kunne passere.
https://www.youtube.com/watch?v=-PUMNjD8llo
Som om det ikke var nok, var talrige åer og bække blevet rettet ud til snorlige kanaler, uddybet eller ligefrem lagt i rør. Væk var vandplanter, sten og det grus, som er helt afgørende for ørredernes gydning.
Rent var vandet heller ikke længere. Fabrikker ledte deres urensede spildevand direkte ud i åerne. Byernes kloakvand røg samme vej, og på landet hørte gentagne udslip af gylle til småbækkene til dagens orden.
Vandkvaliteten blev ringere og ringere, og år for år gik bestandene af ørreder tilbage. I 1960’erne og 1970’erne var ørrederne i de fynske vandløb tæt på at være helt udryddet.
Men så i 1980’erne vendte strømmen. Miljøbevidsthed var oppe i tiden, og kommunerne tog fat på at bygge rensningsanlæg. Kloakvandet blev nu renset både mekanisk, biologisk og kemisk.
Vandet i vandløbene blev markant renere, men spærringer holdt stadig havørrederne ude, og havørredfiskeriet langs kysterne var fortsat ikke noget at skrive hjem om.
Noget måtte gøres. Nogen måtte rette op på tingenes tilstand. Den opgave påtog det daværende Fyns Amt sig ved i 1990 at søsætte Havørredeldorado Fyns Amt, som senere skiftede navn til Havørred Fyn.
Målet var at få naturgenopretning, havørredfiskeri og turisme til at gå op i en højere enhed. Tanken var, at fik man gjort noget godt for havørrederne oppe i de små bække og åer, ville effekten sprede sig som ringe i vandet.
Havørredprojektet skulle få fiskeriet efter havørred langs kysterne
til at svinge sig op til gavn for både lystfiskere, turister og lokalsamfund.
I dag er det de 10 kommuner på Fyn, Langeland og Ærø, som står bag og årligt investerer 4 millioner kroner i Havørred Fyn-projektet.
Pengene går hovedsagelig til restaurering af vandløb: Genslyngning af udrettede vandløb, fjernelse af spærringer, fritlægning af rørlagte bække samt udlæg af skjulesten og gydegrus.
Der udsættes også hvert år havørred-smolt som et supplement til den havørredyngel, der vandrer ud fra vandløbene som resultat af havørredernes gydning.
Endelig så samarbejder Havørred Fyn med udlejere af sommerhuse, hoteller, campingpladser, grejbutikker, fiskeguider og andre om at markedsføre det gode havørredfiskeri på Fyn og øer.
I løbet af de første 25 år har Havørred Fyn gennemført næsten 300 projekter i de fynske vandløb. Blandt andet er over 200 spærringer fjernet, hvilket har åbnet op til mere end 500 kilometer vandløb!
De mere end 55.000 overnatninger, som havørredfiskende gæster står for hvert år, har stor betydning for lokaløkonomien. Det er beregnet, at kommunernes investering i Havørred Fyn på 4 millioner om året giver en årlig meromsætning på over 55 millioner kroner, ligesom havørredprojektet har skabt omkring 40 fuldtidsstillinger.
En solid del af æren for det gode fiskeri efter havørred, du i dag kan opleve i det fynske, tilfalder også Vandpleje Fyn, som tæller 28 fynske lystfiskerforeninger, med mere end 3.000 medlemmer.
Hvert eneste år lægger de lokale lystfiskere masser af frivillige timer i at flytte tonsvis af sten og gydegrus det sidste stykke op langs de små bække og få det fordelt på den helt rigtige måde, så der opstår brugbare gydebanker.
Det er også de fynske lystfiskere, som er ude at elfiske i det sene efterår for at fange moderfisk til avl, så der er havørredyngel at sætte ud i bække og åer.