Facebook Youtube Instagram
Kort / hindsholms hemmeligheder

hindsholms hemmeligheder

Af Thomas Hansen

Der er ikke flere eller større hav-ørreder omkring Kerteminde og Hindsholm-halvøen end på resten af Fyn. Men området tiltrækker mange lystfiskere af den simple grund, at der er kort transporttid mellem fiske-pladserne.  Dette er en kæmpefordel, hvis man ønsker at bruge så lidt tid i bilen og så meget tid ude ved kysten som muligt.  Uanset vindstyrke og retning kan man på Hindsholm inden for meget korte afstande finde en fiskeplads med acceptable vindforhold, hvor der er god chance for at fange havørred. Som regel fisker jeg selv fra båd i dette område, hvilket giver den fordel, at jeg kan nå rigtig mange pladser på en dag. Når man sejler rundt langs ky-sterne, er det ekstra tydeligt, at de fleste kystfiskere samler sig om de mest kendte pladser. De bedste, eller mest populære, fiskepladser rummer derfor tit den udfordring, at det kan være lidt svæ-rere at lokke fiskene til hug.  Havørrederne kan allerede have set en god del blink og fluer og har måske ligefrem været i dramatisk nærkontakt med dem. De hopper ikke på hvad som helst og kan opføre sig som ørrederne i en put-and-take-sø, hvor der altid bliver fanget mange fisk, lige efter der er sat ør-reder ud, hvorefter det bare bliver sværere, som tiden går. På kysten bliver der jo ikke dagligt sat fisk ud, men hvis man ’oversæt-ter’ ordet udsætning til ankomst, er det lidt det samme, der sker. Hav-ørrederne trækker rundt om hele Fyn og gør ophold på forskellige pladser i kortere eller længere tid. Jeg tror på, at de er lettere at fange de første par dage efter, at de er ankommet til en ny plads. Et forår for et par år siden fiskede jeg på en kendt plads, hvor der plud-selig var rigtigt mange fisk, men også mange lystfiskere. Selvom det var svært at forlade en fiskeplads med hundredvis af havørreder omkring båden, besluttede jeg alligevel at rykke videre. De næste to dage brugte jeg på at opsøge en række nye pladser. Først omkring middagstid på andendagen fandt jeg fisk. Der var ikke så mange havørreder på denne plads som på den, jeg havde forladt dagen i forve-jen. Til gengæld var der kun mig på pladsen, hvor jeg i løbet af halvan-den dag i ro og mag fik 16 flotte hav-ørreder, før jeg igen rykkede videre for og finde ’nye’ fisk. Ofte findes der længere kyststræk mellem de kendte pladser, hvor der stort set ikke bliver fisket. Her ligger nye, mindre kendte – for ikke at sige helt uopdagede – havørredpladser og venter på den, som tør gå sine egne veje. Havørrederne har jo ikke læst denne guidebog og svømmer frit langs kysten. Det kan blot kræve lidt tid at finde dem. Et godt tip til det opsøgende ar-bejde er at bruge luftfotos. Når man kigger på kysten i fugleperspektiv, får man hurtigt et helt nyt syn på, hvor det kunne være spændende at fiske. Kig efter de små detaljer på fotoet, der afslører revlegennembrud og store sten.  En større mørk plamage bør også fange din nysgerrighed. Ved nærmere undersøgelse viser den sig måske at være en muslingbanke eller en lille tangskov. På en ellers sandet kyststrækning kan et par smalle tangbælter være lige det, der skal til, for at du har en plads med havørred. Måske opdager du også ved at studere kystpladsen i fugleperspektiv, at man kan vade ud til anden revle og herfra dække noget interessant bund. Et godt råd til sidst: Vær ikke ban-ge for sand! Mange havørredfiskere er lidt ’allergiske’ over for sandbund, men de sandede stræk, der ikke umiddelbart ser ud til at have po-tentiale, kan overraske, så længe der blot optræder et par smalle, mørke tangbælter.