Facebook Youtube Instagram
23.11.2021

Opdatering på det fynske elfiskeri – Uge 46

Med turene i uge 46 lakker det så småt mod enden af årets elfiskeri. Fyns Laksefisk har i skrivende stund pænt med fisk på lager, og der stryges på livet løs her i begyndelsen af uge 47. Vi håber at rigtig mange af de indkomne fisk er strygeklar, så de hurtigt kan komme retur til deres naturlige omgivelser.

Når det er sagt, så er vi endnu ikke i mål, og der er behov for at de planlagte ture for uge 47 fiskes.

At uge 46 blev en uge med ”ups and downs” fremgår tydeligt af beretningerne herunder. Nogle steder gik man fra turene med armene hævet højt over hovederne, og andre steder hang skuffen gevaldigt da grejet blev kørt retur til elfiskedepotet. Hvordan det gik i uge 46, kan du læse – og se – herunder.

 

Artiklen fortsætter under billedet

9,3 liter æg fra vest-regionen

Mandag d. 15. nov. Åå – Fyns Laksefisk. Ganske som I sidste uge gik ugens første tur gik til Åå på Sydvestfyn. Mogens Haldager Kornbeck havde slået pjalterne sammen med frivillige John Poul fra Tommerup, og Havørred Fyns projektleder Søren Bay. Søren havde som en lille bonus medbragt 4 efterskoleelever og en lærer fra Tommerup Efterskole. Og man må sige det sammensatte hold leverede en fin indsats med en masse dejlige fisk

Det blev en rigtig fin tur med 52 hjemtagne. Bl.a. 2 rogn tunge hunner på henholdsvis 74 og 73 cm. Der var stadig ikke mange friske gydebanker, og det var stadig muligt fange friske nytilkomne fisk.

 

Tirsdag d. 16. nov. Vejrup Å – Fyns Laksefisk. Tirsdag blev det Linda Bollerups tur til at komme i baljen. Turen gik til Vejrup å ved Seden, hvor Lindas mentor og forgænger Kurt Hansen så til fra å-kanten. Linda beretter følgende om turen ” Arbejdsindsatsen fejlede ikke noget, da der blev elfisket i Vejrup å d. 16/11. Til gengæld så var der ikke så mange fisk denne dag. Vi gik en lang strækning, men hjemtog kun 8 fisk og genudsatte 24. Der var ikke så mange udlegede og der var stadigvæk plads på gydebankerne.

 

Onsdag d. 17. nov. Odense Å, ved Havhesten – Fyns Laksefisk. Linda Bollerup beretter ” Onsdag d. 17/11 prøvede vi lykken i Odense å ved Havhesten og lidt nedstrøms. Det var godt, at vi havde fået stærke kræfter med i form af Kenneth Birler. For der skulle bruges stærke arme og god arbejdsindsats. Det leverede Kenneth og Mogens, da vi fosserede stærke vandstrømme i Odense å på vej mod Havhesten. Men trods stærke arme og gode intentioner, så var der ingen fisk at finde ved og omkring Havhesten. Hverken tykke eller tynde. Der blev derfor ikke hjembragt fisk denne dag.”

 

Torsdag d. 18. nov. – Ingen tur

Fredag d. 19. nov. – Ingen tur

Artiklen fortsætter under billedet

 

Lørdag d. 13. nov. Lindved Å – Vandpleje Fyn. Efter en rådslagning i ugens løb besluttede FL, VPF, og HøF sig for at aflyse turen til Ryds å så Vandplejens hold udelukkende skulle koncentrere sig om Lindved å. Til gengæld skulle holdet gå hele turen fra Blangstedgård til Hollufgaard, og det er noget af en tur skal jeg hilse at sige!

Og at det gik hen og blev en lang tur kom til at holde stik! Holdet startede ud kl. 08:00 og de var først retur på laks ved mørkets frembrud. Det hårde slidt bar også frugt, da der blev hjemtaget 34 fisk. Hvad lige så spændende var at der også blev genudsat rigtigt mange udlegede – og fisk som bar præg af territorielle kampe – her i blandt 2 store hanner omkring de 75 cm.

Lørdag d. 13. nov. Viby Å – Vends Sportsfiskerforening. Jens, Ole og Søren havde på turen til Viby å selskab af de to ihærdige juniorer Thorbjørn og Hans. Der blev udelukkende fisket på strækningen mellem Assensvej og Søndergade i Nørre Åby. Normalvis fiskes også på strækningen ovenfor Søndergade, men da ørrederne i øjeblikket er ved at møblere rundt på hele strækningen, blev dette stræk friholdt.

På turen i den lille idylliske vandløb blev holdet mødt med yngel og 2 års fisk i overflod. Mange steder stod ynglen så tæt at man skulle tro det var løgn. Det var virkelig dejligt at se!

Turens sidste halve kilometer var imødeset med stor spænding, for det var her på strækningen, at der de gode faldforhold til trods, stort set aldrig bliver gydet. Det det er netop her at foreningen sidste år udlagde gydegrus på en 250 meter lang strækning.

Og ligesom det var fantastisk at se alt den yngel, så var det en kæmpe fornøjelse at opdage at stort set alt det ny-udlagte grus var vendt. Det var næsten for meget for Ole som fik helt våde øjne! At bankerne så ydermere var mandsopdækket af forholdsvis store hanner (65-75) som stod på 15-20 cm dybt vand, og som ikke havde fået nok af at betjene hunner, gjorde bare oplevelsen endnu større. Der blev hjemtaget 22 fine fisk, heriblandt enkelte hunner som var så klar at de ikke kunne holde på rognen da de kom i karret.

Se i øvrigt billeder fra foreningens restaureringsprojekt her:

https://www.facebook.com/Vendssportsfiskerforening/posts/687799538524133

Artiklen fortsætter efter billedet

Rookie Lennart med holdet fra Vends

Lørdag d. 13. nov. Stavis Å – Morud Lystfiskerforening. Denne lørdag var MLF tilbage på hjemmebanen, nemlig Stavis åen. Rune Kaltoft formand i Morud beretter. ”Med et hovedløb på ca. 28,5 km er Stavis åen relativ lang af en fynsk å at være. MLF havde valgt at El fiske på et stykke af åen opstrøms for Gl. Korup, ved Dybvad. Her har åen stadig lidt dybde i sit løb, indtil den rammer Langesøskoven v. Bredbjerg hvor markante styg mere fart og fald præger å-løbet. Det er her de første gydebanker plejer at vise sig Der blev elfisket på 2,3 km langt stykke ind i Langesø skoven. Herefter blev et stykke på omkring 1,2 km omkring Morud elfisket. I. alt blev der hjemtaget 3 fisk til Elsesminde. Dagens resultat var ikke prangende uden at det skal lyde som en konkurrence. Stavis åen er jo lang og hvornår er man på det rigtige stræk på det rigtige tidspunkt? Hvilket er en religion i sig selv. Det er dog alligevel bemærkelsesværdigt at vi ikke møder flere fisk på disse 3,5 km stræk af Stavis åen. Udover 3 fisk til Elsesminde havde vi 5 fisk i elektroden som blev genudsat (2 hunner og 3 hanner). ”

Lørdag d. 13. nov. Stokkebækken – Svendborg Sportsfiskerforening. Et af årets højdepunkter for region øst er når Svendborg elfisker Stokkebækken, for der plejer virkelig at være godt med fisk i lige netop det østfynske vandløb. Og sådan var det rent faktisk også i år. Kim Mathisen og Co fik indhentet 51 gydemodne fisk hvilket er ganske flot, specielt når man genudsatte ca. 100 fisk som enten var udleget, eller var af egen avl.

Det der nok var mest bemærkelsesværdigt var, at årets indtil nu største fisk blev fanget i Stokkebækken, og ikke nok med én, næ man fik hele 3 fisk i den helt tunge kaliber!

Mine damer og herrer. Hold godt fast i stolen, for der blev opfisket hele 3 fisk i str. XXL. 1 hunfisk på 91 cm, samt to hanner på 90 og 90 cm. Det er virkelig imponerende!  

Søndag d. 14. nov. Puge Mølle Å – Fyns Laksefisk/Assens Sportsfiskerforening. På Assens foreningens anden tur havde man fået hjælpende hænder fra Kim fra Svendborg, og Linda fra Fyns Laksefisk som havde taget en dag som frivillig. Med på turen var ligeledes et par ihærdige journalister fra Tv2 Fyn som trak i waders og gik med i åen for at få de absolut bedste billeder til aftenens nyhedsudsendelse. Turen var som altid i Puge Mølle å en succesfuld en af slagsen, og der blev fanget godt med fisk, hvilket var meget passende når nu der var fjernsyn med. Turen bød på en masse udlegede fisk, og fisk af egen avl, og så blev der hjemtaget 28 dejlige fisk.

Tv2 Fyn fik lavet et rigtig fint indslag fra Puge Mølle å. Se mere i linket her.

https://www.tv2fyn.dk/assens/havoerreder-fanget-med-elektroder-skal-hjaelpe-med-at-oege-bestanden-paa-fyn

Søndag d. 14. nov. Storå – Vends Sportsfiskerforening. Lennart og Jens er foreningens rookies med nærmest spritnye elfiskerbeviser, og de fik lov at tage det meste af turen i Storå selv. Ole var for en gang skyld fraværende, og Søren var taget et smut til Assens for at deltage i et indslag på TV2 Fyn, som omtalt herover. På turen havde Jens og Lennart selskab af Thorkild, Hans, Peter, og Morten, som alle fik lov at kæmpe for den store guldmedalje. Turen var et stort slæb da man fisker på dybt vand, faktisk så dybt at vandet løb over waders kanten på hele 3 mand. På trods af det store slæb gav anstrengelserne ikke rigtigt ”value for money”, da turen ”kun” indbragte 13 fisk. Når det er sagt var de indbragte fisk meget fine, tykke og ”klar”. Der blev genudsat 14 udlegede og skadede fisk.

Søren Knabe