Facebook Youtube Instagram
25.10.2022

Den Fynske Grusbande i Storå

Christian Thomsen

cht@destinationfyn.dk

Søndag d. 23 November kl. 09.00 mødte over 10 frivillige op ved et rensningsanlæg på Nordvest Fyn. Her var humøret højt, for et kedeligt stræk af den øvre del af Storå trængte bestemt til en kærlig hånd, og dagens opgave var at gøre den efterårs klar til de mange havørreder der trækker op i Storå.

Ved rensningsanlægget kort fra Åen lå der en stor bunke grus og kampesten. Disse skulle alle fordeles i vandløbet, de helt rigtige steder. Her stod Søren Knabe, frivillighedskoordinator v. Havørred Fyn, og Lars R. Petersen, formand og projektkoordinator i Vandpleje Fyn, klar og dirigerede de mange frivillige hænder.

Photo: Christian Thomsen

Photo: Christian Thomsen

Dette projekt ved Storå var også den første af slagsen for genfødslen af Den Fynske Grusbande, og resultatet blev 4 lækre nye gydebanker, samt en masse store skjulesten.

Grusbanden drives i dag af Havørred Fyn og Vandpleje Fyn i et fællesskab. Gruppen har til opgave at støtte og supportere restaureringstiltag med frivillig arbejdskraft. De støtter/supporterer som udgangspunkt alle grupper, eller organisationer, der udfører frivillig vandløbsrestaurering i Fynske vandløb (læs: Fyn og øerne). Grusbanden stiller med den fysiske arbejdskraft og håndholdte redskaber, til rådighed for alle frivillige restaureringstiltag der gavner miljøtilstanden i de fynske vandløb. Grusbanden supporterer normalt tiltag som f.eks. udlægning af gydegrus, skjulesten – og dødt ved. De udplanter gode vandplanter, og -eller spuler tilsandede gydebanker fri for sand.
.
Photo: Terken B. Christensen

Photo: Terken B. Christensen

Grusbanden er for alle!

Grusbanden er for alle naturinteresserede, og du er velkommen uanset baggrund!
Hvad end du er sportsfisker, ornitolog, eller blot naturinteresseret er ganske uvedkommende. Her er
 det ønsket om at gøre en god indsats for vores vandløb der tæller. Det er ganske gratis og uforpligtigende at være medlem af Grusbanden, og du er velkommen til at medvirke i alle de projekter du har lyst til. Det er helt op til dig hvor meget du vil bidrage, og du forpligter dig kun til medvirken når du har tid og lyst. Før i tiden var grusbanden både en mailliste og en facebook-gruppe, men den nye persondataforordning har medført, at grusbanden udelukkende vil være at finde på Facebook fremover. Der er til lejligheden oprettet en helt ny frisk og informativ gruppe, hvor alle interesserede kan tilmelde sig lige netop det projekt som de ønsker at deltage i. Du kan blive medlem lige her!

At hjælpe til ved vandløbene er naturligvis frivilligt, men sommetider rammer god karma. Dette skete bestemt i Søndags. Her fik deltagerne en ekstra bonus, da vores lodsejer i Hårslev var så imponeret af grusbande-medlemmernes arbejde, at han tilbød alle deltagere en gratis uge på hans fiskelodge ved Vefsna elven i Norge. Lodsejeren, som i øvrigt hedder Allan Helmer Madsen, er nemlig bestyrer og fiskeguide på Vefsna, hvor han hvert år guider mange lystfiskere til store og flotte laks. Så til alle jer der var med i søndags, kan man kun sige tillykke. I har nu muligheden for at bo gratis på lodgen, og blive guidet til en flot laks af Allan. 

Hvis du ønsker at mere om Grusbanden ved Storå, så se filmen fra i Søndags her: 
Venligst accepter statistikker, markedsføring for at se denne video.
.
.
Vil du læse mere om Vandpleje Fyn, så funder du dem her
Christian Thomsen