Facebook Youtube Instagram

Havørredtyper

 

Der kan være stor forskel på de havørreder, du fanger. Nogle er tykke, nogle mere strømlinede. Nogle har mange prikker, andre ingen. Nogle har et stort langstrakt hoved, andre et lille buttet. Forskellene er helt naturlige og en del af charmen ved havørrederne. Der findes dog også årstidsbestemte forskelle, som du bør kende til.

Nedfaldsfisk eller nedgængerenedfaldsfisk

Når havørreden om vinteren har været oppe i de fynske åer og bække for at gyde, vender den atter tilbage til havet. Efter gydningen er fisken mere eller mindre afkræftet og tynd. Den bruger de første måneder i havet på at spise en masse og atter komme i top kondition. Disse magre, men til tider store havørreder kaldes af lystfiskere nedgængere, og de er ret almindelige langs kysten i månederne januar – april. Efter d. 15. januar er de lovlige at hjemtage. Alligevel vælger de fleste at genudsætte disse fisk, fordi de er ret dårlige og kedelige spisefisk. En forsigtig genudsætning og et håb om et gensyn efter maj måned er du generelt bedst tjent med.

Grønlænderegroenlaender

Om vinteren kan du foruden nedgængere også støde på flokke af små, blanke havørreder. Det er små endnu ikke kønsmodne havørreder. De fleste er under mindstemålet, men ca. 1/3 sniger sig over de 40 cm. De små, blanke vinterfisk kaldes for grønlændere, og over mindstemålet er de en fornøjelse på spisebordet.

Overspringere

overspringer

Atter et vinterfænomen. En overspringer er, som navnet siger, en havørred, der springer en gydning over og bliver i havet. Små overspringere under 50 cm betragtes som store grønlændere. Overspringere på 50 – 60 cm er forholdsvis talrige i månederne januar – april. Store overspringere over 60 cm er ubeskriveligt smukke, fede og blanke og derfor den fisk, alle havørredfiskere drømmer om.

Farvede fisk eller opgangsfisk

farvede-fisk

Om efteråret søger de gydemodne havørreder mod deres gydevandløb, og den blanke jagtdragt med de løse skæl skiftes ud med den mere robust fastskællede brune gydedragt. I større åer – som Odense Å – sker denne forvandling primært oppe i åen. Ørreder, der søger mod mindre åer, som hovedparten af de fynske gør, bliver dog allerede farvede, mens de stadig er i havet langt fra åen. Fra august til december er mange af de større fynske havørreder, der fanges, derfor mere eller mindre farvede. Efter d. 15. november er disse farvede havørreder fredede, men indtil denne dato er det tilladt at hjemtage dem. En farvet havørred er en fin spisefisk, og der er derfor ikke noget galt i at hjemtage en farvet havørred. Nogle vælger dog at genudsætte især hunfisken, da de er fyldt med rogn til slægtens videreførelse.

Regnbueørreder eller steelheads

Ovenstående fire ørredtyper er alle varianter af en og samme fisk. Regnbueørreden er som bekendt sin helt egen. Der fanges regnbueørreder eller steelheads, som nogle ynder at kalde dem, omkring Fyn året rundt. Især i forårsmånederne marts – maj er de ret almindelige visse steder. Det er hovedsageligt undslupne fisk fra dambrug, men i de Baltiske lande udsættes der også mange regnbueørreder direkte i havet. Nogle af disse drager på langfart og ender ved Fyn, og de er meget velkomne. De fleste fynske regnbueørreder er i størrelsen 40 – 50 cm med enkelte, større fisk ind imellem. Alle er de smukke blanke, kampstærke og særdeles velsmagende. Så de er et kærkomment supplement til havørrederne.