Facebook Youtube Instagram

Nyhedsliste

RSS feed

Årets smolt-udsætninger godt i gang

18.04.2017

 

Den 1. april gik startskuddet: Alle de fynske smolt fra Fyns Laksefisk skal flytte hjemmefra. Det betyder, at samlet 41 vandløb på Fyn, Ærø og Langeland får nye beboere – midlertidigt – inden at smoltene vandrer ud i havet omkring Fyn og øerne for at vokse sig store.

De mange smolt er resultat af el-fiskeri efter fynske moderfisk i fynske vandløb. Det store arbejde med el-fiskeri udføres hvert efterår af både Fyns Laksefisk og de mange frivillige sportsfiskere, som via deres lokale forening organiserer sig i Vandpleje Fyn. Det arbejde er nu halvandet år siden, og nu er smoltene klar til, at blive udsat i netop de vandløb, hvor også deres ’’forældre’’ blev elfisket og siden genudsat.

Havørred Fyn havørreder smolt udsætninger fyn ærø langeland sea trout brown meerforelle zeeforel Havsöring sjøørret

Smolt: I nogle uger i april er smoltene i deres ’’smolt-vindue’’, hvor de rent biologisk kan tåle omstillingen fra fersk- til saltvand. Derfor skal smoltene udsættes i dette tidsvindue, hvorfor både ansatte og elever hos Fyns Laksefisk har mere end almindeligt travlt med at besøge ca. 40 vandløb på Fyn, Ærø og Langeland.

Den første lørdag i april holdte flyttebilen fra Fyns Laksefisk ind på Åsumvej ved Odense Å. Her skulle de fynske kommuner, organiseret i Havørred Fyn, udsætte 16.000 smolt. Det er naturligvis de dygtige folk og elever fra Fyns Laksefisk som klarer det faglige, hvorimod det er de fynske kommuner, som betaler for fiskene.

havørred fyn udsæltning smolt jane jegind odense fjord å havørred sea trout zeeforel meerforelle sjøørret

Odense Å: Rådmand Jane Jegind fra Odense Kommune mødte op for at se udsætningerne og hilse på eleverne, som er ved at uddanne sig hos Fyns Laksefisk.

Smoltene er i dag ca. 15 cm. lange når de vandrer ud i saltvand – men til efterår/vinter måske allerede ca. 40 cm. Havet omkring Fyn og øerne er meget rigt på føde for havørreden, hvorfor den i løbet af 1-2 år vil være stor og kønsmoden, og klar til at finde sit barndoms vandløb for at gyde.

Havørred Fyn, som tæller alle de 10 fynske kommuner, betaler for udsætningen af smoltene. Udsætningerne indgår som en del af Havørred Fyns strategi, hvor man også restaurerer de fynske havørred-vandløb, så havørrederne har bedre mulighed for at gyde og vandre. Udsætninger har til formål at ophjælpe den fynske bestand af havørreder til et bæredygtigt niveau, hvor bestanden kan blive selvreproducerende.

Se udsætningsplanen fra Fyns Laksefisk 2017.

havørred fyn nyborg kenneth muss udsætninger smolt sea trout meerforelle sjørret havsöring

Borgmester Kenneth Muss fra Nyborg var også interesseret i at se udsætningsarbejdet. Her sammen med elever og Fiskemester Linda Bollerup fra Fyns Laksefisk efter vellykket smoltudsætning.

/sek.

 

Havørred-forskning godt fra start

23.03.2017

 

Danmarks Tekniske Universitet og deres nye forskningsprojekt i lystfiskeri og fynske havørreder er godt fra start. Dét vil kunne levere afgørende ny viden, som kan bruges i det fremtidige arbejde for vores fynske havørreder.

Derfor stor tak til alle jer, som allerede hjælper havørrederne ved at bruge app’en Fangstjournalen! Fangstjournalen er DTUs initiativ og et gratis tilbud til alle lystfiskere, som vil holde styr på deres fangster. De indberettede fangster indgår også i en samlet statistik, som fortæller forskerne nogfet om, hvor og hvornår der bliver fanget hvilke fisk. Derfor har vi har brug for alle mand og kvinder: Desto mere data, desto mere viden – jo mere vi ved, jo mere kan vi gøre for havørrederne.

Fra noget af den viden, som allerede nu er skabt, kan DTU udlede flg. om fynsk kystfiskeri:

I et lille data-udpluk på 432 kystture fra foråret 2016 med 370 fangede ørreder, kan man se at:

  • På en kysttur blev der i gennemsnit fanget 0.28 havørred i timen.
  • Gennemsnitsstørrelse for havørreder over mindstemålet: 48 cm.
  • En kysttur varer i gennemsnit 3 timer.
havørred fyn, havørred sea trout meerforelle fünen sjøørret DTU forskning fyn

Heri ligger selvfølgelig, at nogle fisker i 8 timer og fanger 0 fisk, andre fisker i 2 timer og fanger 6 havørreder. Og både havørreder og vores evner ikke er ligeligt fordelt langs de fynske kyster. Derfor er det væsentligt at vide mere om, hvor og hvornår det sner – og hvor det ikke gør. Det har kun vi kystfiskere viden om. Gem derfor dine fisketure og fangster på fangstjournalen, og få samtidigt styr på, hvad der netop virker i dit eget kystfiskeri (og hvad der ikke gør!) – og sammenlign med andre. Du kan også vælge at holde dine fisketure hemmelig og blot levere dine vigtige data til forskning og den fremtidige forvaltning.

 

Vellykket HAVØRREDENS DAG

23.02.2017

 

D. 8. februar bød vi velkommen til Havørredens Dag 2017. Dagen er en fejring af vores fynske nationalfisk, og lokalerne på Fyns Laksefisk var fyldt helt op til seks spændende oplæg om ét emne – fynske havørreder.

Der var 150 pladser til det gratis arrangement, som er sat i søen i fællesskab af Havørred Fyn, Fyns Laksefisk og Vandpleje Fyn. Sammen har vi taget initiativ til fejring og markering af den fynske havørred. Og hvor bedre at gøre dét end hos Fyns Laksefisk i Odense? Dagen fokuserer både på praktisk kystfiskeri og forvaltningen af de fynske havørredbestande og deres fremtid.

Pladserne blev revet væk, og kl. 18:30 åbnede døren for 150 kystfiskere, foreningsfolk, fagfolk osv. som alle har interesse i det fynske havørredfiskeri. Aftenens vært var Knud Søndergaard, formand for Havørred Fyn og de 10 fynske kommuner. Aftenen bød på hele seks oplæg fra bl.a. de tre arrangører, Danmarks Tekniske Universitet (Aqua), Fiskerikontrollen og den fynske natmand Chris Halling, som om nogen er i stand til at overliste kystens store havørreder om natten.

I pausen var udendørs opstillet telte, fakler og bålfade hvor man kunne få en snak med oplægsholderne. Imens blev grillen tændt og der blev budt på pølser, øl, vand og varm kaffe i sneen.

Tak til alle deltagere for et godt arrangement – og tillykke til de tre heldige vindere af lodtrækningspræmierne. Arrangørerne er enige om, at gentage successen – Vi ses!

Havørredens Dag var i år mulig at gennemføre, da Havørred Fyn som led i EU-projektet FishTrail er blevet givet den økonomiske mulighed for sådan en event.

C44A0949 havørred fyn havørredsn dag 2017 meerforelle fyn seatrout havørredesn dag fyn havørred fyn seatrout meerforelle seatrout.dk IMG_1601 havørredens dag havørred fiskeri havørredfiskerei kystfiskeri meerforelle sea trout fyn event lystfiskeri

/sek.

 

 

Din viden er uvurderlig: Støt vores havørreder!

21.02.2017

For at vi på Fyn kan lave det mest kvalificerede arbejde for de fynske havørreder, har vi brug for solid viden om også lystfiskeri på kysten.
Danmarks Tekniske Universitet Aqua begynder snart et stort forskningsprojekt i lystfiskeri – og særligt havørreder – fynske havørreder!
Men hvor, hvornår, hvordan bliver der fanget hvilke størrelser af havørreder? Og hvornår fanges 0?Hvordan har den fynske havørredbestand det? Det skal der svar på.

Dét kan vi kystfiskere hjælpe med! Brug app’en Fangstjournalen og hjælp lystfiskeriet og havørrederne ved at levere uvurderlig viden om kystfiskeriet!

Tjek videoen her om Fangstjournalen

 

Nye film: SEA TROUT BATTLE 2

27.01.2017

 

Snart går det løs med opfølgeren på sidste års succes: Sea Trout Battle. Nu er der fynsk revanchekamp – det endelige opgør.

 

Både ære og skam er på spil, når de skrappeste havørred-fiskere tørner sammen på Fyn. Det er spinnefiskerne mod fluefiskerne: Fire dages intenst fiskeri og to kamerahold er på banen. Og banen er kridtet skarpt op – alle Fyns 1100 km kystlinje med fjorde, vige og yderkyster. Holdene får point for både flest og største havørreder, og skal derfor anvende forskellig fiskestrategi og -taktik, for både at overliste havørreder og hinanden. Det giver os muligheden for, at følge lige i hælene på bl.a. Thomas Hansen, Claus Eriksen og Lars Kyhnau og aflure deres tricks og metoder på de fynske havørredpladser.

 

havørred fyn meerforelle sea trout brown Fyn fünen fishing sea trout battle 2 claus eriksen thomas hansen lars kyhnau

Havørred Fyn er smugkigget filmene og vi kan godt garantere, at der ikke kommer til at mangle hverken kampånd eller havørreder!

Mere end 100.000 gange er afsnittene i film-føjetonen Sea Trout Battle 1 blevet set, siden at vi publicerede den på de forskellige sponsorers kanaler. For at imødekomme den store opmærksom har vi nu fået lavet et helt nyt website til 2’eren, hvor du kan se de kommende fire afsnit helt gratis. Der er premiere på afsnit nr. 1 onsdag d. 1. februar – de øvrige tre afsnit publiceres hver 14. dag efterfølgende.

Allerede nu kan du se traileren på SeaTroutBattle.com

 

 

 

HAVØRREDENS DAG II

18.01.2017

Vi gentager succesen med den populære event for fynske kystfiskere – Havørredens Dag!

Vandpleje Fyn, Fyns Laksefisk og Havørred Fyn er vært for det gratis arrangement, som byder på hele 6 oplæg om det fynske havørredfiskeri, dets baggrund, fremtid og praktisk fiskeri.

Der er kun 150 gratis pladser til aftenen d. 8. februar, så skynd dig at melde dig til på bm@elsesminde.dk

Vi ses!

 

havørredens dag havørred fiskeri havørredfiskerei kystfiskeri meerforelle sea trout fyn event lystfiskeri

Succes med Vindinge Å projektet

28.11.2016

På Østfyn findes nu 700 smukke nye meter af Vindinge Å – og et velfungerende tilhørende vådområde. Havørrederne har allerede kvitteret med gydegravninger på de nye strækninger af vandløbet.

 

Før projektet: Fyns Amt lavede tidligere et vådområdeprojekt i Vindinge Å (2004). For at sikre at området blev tilstrækkeligt vådt, blev der lavet flere stentærskler ude i åen, som fungerede som opstemninger. Opstrøms for opstemningerne blev der også lavet vandindtag til vådområdet omkring vandløbet. Det betød, at vandløbets fald fra en strækning på 700 m. blev samlet på kun 200 m. Det gav et kort og kraftigt fald i åen og lavede opstrøms en stuvningszone på 500 m. Måske ikke just et drømmescenarie for en havørred.

Vindinge å løb altså meget langsomt p.g.a. for lavt fald – og vådområdet ved Holts Mølle var dybest set ikke særligt vådt. Tidligere har det kun været i tilfælde af meget høj vandstand, at der kunne løbe vand i engene, og da der dengang ikke var nogen kontraklap på indløbet kunne vandet også løbe ud igen. Nogle velkomne forbedringer kunne give både et mere velfungerende vådområde og dels genskabe Vindinge Å på hele strækningen til gavn for bl.a. havørreder.

I dag: Kerteminde Kommune og Havørred Fyn har nu gennemført et omfattende restaureringsprojekt. Et nyt vandindtag til vådområdet har betydet, at Kerteminde Kommune med støtte fra Havørred Fyn har kunnet genskabe 700 m af Vindinge Å, med gydemateriale og skjulesten. De første gydegravninger er allerede begyndt at komme:)

I åen er dens tidligere fald igen blevet fordelt på hele strækningen. Stentærsklerne som bremsede vandet er fjernet. Stenene er dog stadig i åen – men nu er de spredt ud som skjulesten. Og skjulsten bliver der brug for, for strækningen har modtaget 200 m3 gydegrus til havørrederne. Dermed er den stillestående stuvningszone forvandlet til et naturligt ørredvandløb med gode gyde- og opvækstbetingelser for ’’lokale beboere’’.

Der er nu lavet et nyt vandindtag i Vindinge Å, hvor der selv ved meget lav vandstand tages vand ind fra åen til vådområdet. Det skaber et mere stabilt og fugtigt område med bedre livsbetingelser for fugle, padder og andre dyr, der skal bruge det fugtige miljø for at kunne leve. For at sikre, at der ikke kommer eks. ørreder og smolt ind i vådområdet ved et uheld, er der lavet et særligt vandindtag, der vender nedstrøms i vandløbet.

 

 

havørred fyn sea trout vandløb meerforelle zeeforel gydebanke

Friske gydegravninger er sikre tegn på, at havørrederne bryder sig om restaureringen.

Restaureringen er blevet gennemført med støtte fra Havørred Fyn. Projektet har kostet 262.000 kr. i alt, hvoraf Havørred Fyn har betalt 209.000 kr. Det er 80% af udgifterne, som det er normalt, at Havørred Fyn betaler til de fynske medlemskommuners vandløbsprojekter. Dét giver kommunerne mulighed for, at samle de økonomiske muskler som skal til, hvis man vil lave større vandløbsprojekter, end der måske ellers kan findes penge til i kommunernes egne budgetter.

/sek.

Evalueringer af Havørred Fyn

14.11.2016

Havørred Fyn er et ældre (og veldokumenteret) projekt. Siden at Fyns Amt kørte Havørred Fyn (1990-2007) overtog de 10 fynske kommuner projektet ved strukturreformen i 2007. Siden da har kommunerne på Fyn, Ærø og Langeland drevet projektet. En repræsentant fra hver kommune sidder i en fælles styregruppe, som har det praktiske ansvar for den retning som Havørred Fyn udvikles mod. De 10 borgmestre har det overordnede ansvar for projektet.

Styregruppen har ansvaret for drift og udvikling af Havørred Fyns tre indsatser, som er hhv. restaurering af (ørred-) vandløb og fjernelse af spærringer, udsætning af smolt (små havørreder) som bidrag til en bæredygtig og selvreproducerende lokal bestand af havørreder og dernæst (lystfisker-) turisme.

Der er blevet sagt om Havørred Fyn, at ’’vi ved, at indsatserne virker”. Resultaterne af de tre komplimentære indsatser er blevet analyseret af et eksternt evalueringsbureau (2013), som har lavet en nøgletalsanalyse. I den forbindelse er bureauet kommet frem til, at:

  • Der er min. 55.000 årlige overnatninger på Fyn foretaget af havørredfiskende turister
  • Havørredfiskernes forbrug genererer en omsætning på min. 50-58 mio. kr.
  • Havørredfisketurismen på Fyn samlet set skabte en beskæftigelse på 38 årsværk

Det er resultater som vi er stolte af. Det er skønt at se, at både lokalt erhverv, gæster, kommuner, lystfiskere og alle vi borgere nyder godt af indsatserne. Der er da også indtil nu, åbnet op for mere end 500 km. fynske vandløb, hvor havørrederne i dag kan gyde. I gennemsnit udfører kommunerne i Havørred Fyn da også et vandløbsrestaureringsprojekt hver eneste måned, året rundt, år efter år. Der er nu blevet til ca. 300 af slagsen.

havørred Fyn sea trout catch and release C&R meerforelle Fyn sea run rown trout seatroutfyn

Havørred Fyn er også blevet spurgt ad om evalueringerne viser, hvad den samfundsmæssige omsætning af en lystfiskerfanget og hjemtaget laksefisk er? Det fokuserer evalueringerne ikke på, hvorfor svaret er nej. Spørgsmålet er både sjovt og interessant, og ses ofte ifbm. andre fiskearter på andre fiskedestinationer rundt om i landet og i verden. Her er populære sportsfiskearter som eks. laks, gedde, striped bass, bonefish og tarpon osv. ofte i fokus og ses opgjort per kilo, i styk-værdi osv. De forskellige bud og estimater ses ofte fra tusinde kroner og opefter.

Herhjemme kan enhver interesseret dog let finde offentliggjort forskning online fra eks. Danmarks Tekniske Universitet og Fødevareministeriet, som beskæftiger sig med emnet. Er man interesseret i spørgsmålet kan man i deres rapporter bl.a. læse:

Lystfiskeri i Danmark genererer en omsætning på ca. 2,9 mia. kr. (Kilde: Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet, FOI – working paper nr. 2/2010 v. Lars-Bo Jacobsen: ”Lystfiskernes bidrag til dansk økonomi”, side 1).

Lystfiskerformens andel af alt lystfiskeri: Lystfiskeri efter laksefisk kan antages at udgøre samlet ca. 41% (Kystfiskeri efter havørred, hornfisk osv.: 27%. Å-fiskeri efter laksefisk: 8%. Trollingfiskeri: 6%). (Kilde: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2010. Udarbejdet af COWI: ”Lystfiskeri i Danmark. Hvem? Hvor meget? Hvordan?”, side 10).

Lystfiskere fanger og hjemtager årligt formodentlig ca. 316.000 laksefisk. (Kilde: Danmarks Tekniske Universitet DTU Aqua, 2011: DTU Aqua Report No. 240 v. Sparrevohn, Claus R. et al.: “Eel, seatrout and cod catches in Danish recreational fishing”, side 19).

De offentliggjorte undersøgelser er ikke regionale så tallene er sandsynligvis landsdækkende. Og tallene skal nok ikke tages for endegyldige og må være estimater. Hvad angår spørgsmålet finder man ikke svar der, men en grov sammenligning på tværs af tallene er tilsyneladende det gæt enhver lægmand kan gøre sig for et landsgennemsnit, hvor lystfiskere fanger og hjemtager laksefisk; at 41% af 2,9 mia, kr. / 316.000 = 3.700 kr. Det tænkte rationale her er kun simpel hovedregning på baggrund af estimaterne, og bør som sådan ikke tages for mere end hvad det er. Andre og regulære videnskabelige undersøgelser af den slags tal synes at pege på, at der er en vis omsætning forbundet med lystfiskeres forbrug ifbm. deres fiskeri. Alene at dansk lystfiskeri omsætter for ca. 2,9 mia. kr. er imponerende.

/sek.

havørred fyn sea trout trout meerforelle spawning fyn fünen meerforelle zeeforel sjøørrte havsöring

 

Vindinge Å klar til efterårs-ørreder

14.09.2016

Stort genskabt vådområde og 200 m3 gydegrys i Vindinge Å er godt nyt for fynske havørreder på bryllupsrejse.

Lodsejeren ved Vindinge Å på Østfyn henvendte sig i 2014 til Kerteminde Kommune, da han ønskede en forbedring af naturområdet ved Vindinge Å. Åen løb meget langsomt p.g.a. for lavt fald, og vådområdet ved Holts Mølle var dybest set ikke særligt vådt. Nogle velkomne forbedringer kunne give både et mere velfungerende vådområde og dels genskabe Vindinge Å på hele strækningen. Havørredernes vilkår havde plads til forbedringer. Det har Kerteminde og Havørred Fyn nu lavet om på.

1

Strækket af Vindinge Å som det så ud, inden den omfattende restaurering af de 700 m. vandløb gik i gang.

Fyns Amt lavede i 2004 et vådområdeprojekt langs Vindinge Å. For at sikre at området blev tilstrækkeligt vådt, blev der lavet opstemninger med flere stentærskler ude i åen, og opstrøms for opstemningerne blev der placeret et vandindtag til jorden omkring vandløbet. Det betød, at vandløbets fald fra en strækning på 700 m. blev samlet på kun 200 m. Det gav et kraftigt kort fald på vandspejlet og lavede opstrøms en såkaldt stuvningszone på 500 m. Stuvningszonen kunne vel nærmest betegnes som stillestående.

Havørred Fyn har givet støtte til, at det rådgivende biologfirma Bangsgaard&Paludan har udarbejdet en ideskitse til et nyt projekt. Dette projekt er nu blevet gennemført også med støtte fra Havørred Fyn. Projektet har kostet 262.000 kr. i alt, hvoraf Havørred Fyn har betalt 209.800 kr. Det er 80% af udgifterne, som det er normalt, at Havørred Fyn betaler til de fynske medlemskommuners vandløbsprojekter. Det giver kommunerne mulighed for, at samle de økonomiske muskler som skal til, hvis man vil lave større vandløbsprojekter, end der ellers findes penge til i kommunernes egne budgetter.

havørred fyn ørred fyn meerforelle sea trout vindinge restaurering gydegrus skjulsten

Den ‘nye’ Vindinge Å: Vandløbet liggere højere i terræn, bunden er alsidig og mere gruset med skjulsten og sving i vandet.

Der er nu lavet et nyt vandindtag i Vindinge Å, hvor der selv ved meget lav vandstand tages vand ind fra åen til vådområdet. Det skaber et mere stabilt og fugtigt område med bedre livsbetingelser for fugle, padder og andre dyr, der skal bruge det fugtige miljø for at kunne leve. For at sikre, at der ikke kommer eks. smolt ind i vådområdet ved et uheld, er der lavet et særligt vandindtag, der vender nedstrøms i vandløbet.

I åen er dens tidligere fald igen blevet fordelt på hele strækningen. Stentærsklerne som bremsede vandet er fjernet. Stenene er dog stadig i åen – men nu er de spredt ud som gode skjulesten. Og skjulsten bliver der brug for, for strækningen har modtaget 200 m3 gydegrus til havørrederne. Dermed er den stillestående stuvningszone forvandlet til et naturligt ørredvandløb med gode gyde- og opvækstbetingelser for de ’lokale beboere’.

4

Vindinge Å som den nu ser ud – et ‘nyt’ fynsk vandløb i topklasse med fynske fisk. Bliver det kønnere?

Området ved Ellingvej er snart fyldt med vand – og fra december er der helt sikkert havørreder på bryllupsrejse dértil også.

Tjek også nyheden i Fyens Stiftstidende og se ’proppen’ blive fjernet.

/sek.

Åbning af havørred-perle på Ærø

04.07.2016

Undersøgelser har tidligere erklæret vandløbet Langemade Afløbet for uegnet til udsætning af havørreder. Men Ærøs havørreder gik egne veje og bosatte sig i vandløbet. Nu er vandløbet blevet restaureret, så de hjemmefødte havørreder kan stifte mere familie i øens flotteste vandløb.

 

Vandløbet der næsten forsvandt

I Tranderupdal, næsten midt på øen, har Langemade Afløbet længe levet et stille liv i mere end en halv km. underjordisk betonrør. Siden 1958 er der derfor ikke mange, der har set noget til vandløbet, som stille løber ud i havet på øens sydside. Rørlægningen ophørte kun 200 m. fra det sted, hvor vandløbet munder ud i Østersøen. Det betyder, at Langemade Afløbet kun har været et naturligt vandløb på sine første par hundrede meter fra stranden, inden betonrøret lukkede alt lys og liv ude.

Ved elektrofiskeri på Langemade Afløbets nederste stræk blev der i 2008 ikke fundet nogle ørreder, og vandløbet blev dengang erklæret uegnet til yngeludsætninger. Man stoppede udsætningen af havørreder vandløbet i 2009, som siden har ligget hen i det stille.

Havørredvandløb å udmunding havørred fyn ærø restaurering opgang af havcørreder

Langemade Afløbets udmunding i havet: Med meget regn og høj vandføring løber vandløbet ud over stranden. Det er rigeligt til, at havørreder kan svømme både op og ned ad vandløbet i forbindelse med deres gydning om vinteren.

Massevis af lokale havørreder overrasker biologer

 

I 2014 besluttes det, at undersøge de 200 m. vandløb igen. På disse 200 m. snor Langemade Afløbet sig nu naturligt af sted under udhængende brinker, gennem brøndkarse og mellem grus og sten. Her ventede biologerne fra Fyns Laksefisk noget af en glædelig overraskelse: Det lille vandløb var nu pakket med små havørreder.

Med elektrofiskeri fandt man en tæthed af halv-års havørreder på hele 288 stk. på 100 m2 vandløb. Vandløbets nedre stræk blev desuden bedømt med en såkaldt biotopkarakter på 4. Biotopkarakteren 4 gives på en skala fra 1-5, og må siget at være er meget flot resultat. Til sammenligning kan det nævnes, at jf. DTU Aqua er et antal på 60 stk. havlårs havørreder på 100 m2 et tilfredsstillende resultat, for et vandløb med biotopkarakteren 4. Langemade præsterede mere end det firedobbelte.

havørredvandløb langemadeafløbet ærø havørred fyn

Nyt vandløb: Her lå tidligere en betonrør med et vandløb inden i. Nu er Langemade Afløbet fritlagt igen og er blevet lige så smukt som det var før 1958.

Et stort potentiale for Ærøs havørreder

 

På baggrund af den fornemme tilstand i vandløbet – og dets store potentiale som gydeområde – besluttede Ærø Kommune at arbejde for, at få den rørlagte del af vandløbet åbnet op. Ved en åbning af betonrøret restaureres vandløbet, så det kommer til at løbe naturligt og bugtende igennem terrænet, lige som det gjorde inden 1958.

Arbejdet har stået på i måneder med tunge maskiner, hårdarbejdende mænd, sten og store mængder jord. Ærø Kommune har nu ved en officiel indvielse d. 1. juli kunne åbne den 650 meter lange strækning, så havørreder – og al anden fauna og flora – nu har mere end 850 m. vandløb i høj kvalitet.

Havørred Fyn restaurering vandløbsprojekt Ærø Langemadeafløbet

Projektområdet set fra oven: Den blå markering er det naturlige vandløb, hvor man fandt de mange mindre havørreder. De røde og grønne farver skitserer, hvordan vandløbet er planlagt at bugte sig, når det er gravet fri fra betonrøret og reetableret, som det var inden 1958.

I dag skal der stadigt ikke sættes yngel ud, men det er fordi vandløbet er selvreproducerende, hvilket er ambitionen for alle havørred-vandløbene: ”Det er en særlig god følelse, at være nået så langt med et ørred-vandløb, som ellers var sparket helt til hjørne for kun otte år siden. Vi arbejder jo for, at havørredbestanden på sigt kan blive selvreproducerende. Dagen i dag er særligt god for havørrederne, men også for den natur som vil udvikle sig i og langs det nye vandløb. Stor ros til Ærø Kommune for det fine projekt” siger Jan Kjeldsen, projektleder for Havørred Fyn.

 

langemadeafløbet havørred ærø indvielse opgang

Indvielsen af Langemade Afløbet: Ærøs borgmester Jørgen Otto Jørgensen lader en af de unge publikummer klippe snoren over – dagen handlede jo om de kommende generationer.

havørred vandløb havørred fyn langemade afløbet

I alt genskabes her ca. 850 m. åbent vandløb. Vandløbsprojektet har en omkostning af 472.000 kr., hvoraf Ærø Kommune selv betaler 20% (94.000 kr.) og Havørred Fyn betaler de øvrige 80% af udgifterne på 378.000 kr.

De 10 fynske kommuner i Havørred Fyn kan via den fælles vandløbsprojektgruppe søge om tilskud til deres havørred-projekter i vandløbene, hvorved Havørred Fyn kan betale op mod 80% af udgifterne. Den praksis har foreløbigt fjernet mere end 220 spærringer i fynske ørred-vandløb, og derved åbnet op for mere end 500 km. gydevandløb.

/sek.